Transferrin-mætning er en blodprøve der anvendes som led i udredning for funktionel jernmangel. Den biokemiske betegnelse er transferrin-mætning;P.
Indikationer
Transferrin-mætning anvendes som led i anæmi-udredning eller udredning for funktionel jernmangel.
Baggrund
Transferrin er et transportprotein for jern. Transferrin-mætning er forholdet mellem p-jern og p-transferrin. Transferrin stiger ved jernmangel og falder ved inflammatoriske tilstande. Derfor vil man se en lav transferrin-mætning ved jernmangel.
Transferrin-mætning beregnes ved formlen:
Transferrin-mætning = p-jern/TIBC = p-jern/(2 x p-transferrin)
Tolkning
Referenceintervallet er for alle voksne <0,48, for mænd 0,15-0,57, for kvinder <50 år 0,10-0,50 og for kvinder >50 år 0,15-0,50.
Høje værdier ses ved heriditær hæmakromatose, behandling med parenteral jern de seneste 6 uger (giver 6 ugers forhøjelse af jern og transferrin-mætning) samt tilstande hvor dannelsen af hæmoglobin er mindre end nedbrydningen.
Lavt niveau ses ved jernmangel, skal dog sammenholdes med ferritin hvis transferrin-mætning er <20% ved inflammatoriske tilstande eller hjertesvigt, samt <30% ved nyresvigt.
Patienter | Ferritin | Transferrinmætning |
---|---|---|
Generelt | <30 µg/L | – |
Inflammatoriske tilstande | <100 µg/L | <20% |
Hjertesvigt | <100 µg/L | – |
<300 µg/L | <20% | |
Nyresvigt | <500 µg/L | <30% |
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.