En Rejse-sætte-sig test (RSS test) er en test der anvendes ved faldudredning. Testen måler muskelstyrke i benene hos ældre.
Procedure
Testen går ud på at se hvor mange gange man kan rejse og sætte sig på 30 sekunder. Man sætter sig på en stol med krydsede arme for brystet, og skal så på tid rejse sig og sætte sig helt ned så mange gange som muligt på 30 sekunder. Scoren er antallet af gange man kan rejse og sætte sig på 30 sekunder (dette kaldes en RSS30 test).
Fortolkning
En RSS-score skal tolkes ift. alder, og man skal derfor kontrollere op imod referenceværdier. En score på mindst 9 giver generelt ikke anledning til bekymringer. En score på under aldersintervallet kan indikere nedsat muskelstyrke, men balanceproblemer kan også bidrage til en lav score.
60-64 år | 65-69 år | 70-74 år | 75-79 år | 80-84 år | 85-89 år | |
---|---|---|---|---|---|---|
Mænd | 12-17 | 11-16 | 10-15 | 10-15 | 9-14 | 8-13 |
Kvinder | 14-19 | 12-18 | 12-17 | 11-17 | 10-15 | 8-14 |