En urskivetest er en kognitiv test der ofte anvendes som supplement til andre kognitive tests, såsom MMSE.
Procedure
Først beder man pt. tegne en urskive, fx. sige “Tegn en urskive og lav den så stor, at tallene kan sættes ind”. Så skal pt. sætte alle tallene på. Til slut skal de sætte visere på svarende til tidspunktet 10 minutter over 11.
Fortolkning
Man observer hvordan pt. opfatter, planlægger og udfører testen. Der er ikke konsensus om hvordan urskivetesten skal scores, og der findes mange forskellige udgaver af testen. For eksempel kan man score fra 1-6 udfra nedenstående tabel:
Score | Fejl | Eksempler |
---|---|---|
1 | “Perfekt” | Ingen fejl i opgaven |
2 | Mindre visuospatiale fejl | a) Lettere forstyrret afstand mellem tider b) Tegner tider uden for cirklen c) Vender siden, mens der skrives, så nogle tal står på hovedet d) Tegner linjer (eger) for at orientere afstand |
3 | Unøjagtig gengivelse af “10 efter 11”, når den visuospatiale organisering er perfekt eller kun har mindre afvigelser | a) Minutviseren peger på 10 b) Skriver “10 efter 11” c) Ude af stand til at angive tidspunktet på nogen måde |
4 | Moderat visuospatial uorden i tiderne, så præcis angivelse af “10 efter 11” er umulig | a) Moderat dårlig afstand b) Udelader tal c) Perseveration: gentager cirklen eller fortsætter forbi 12 til 13, 14, 15 osv. d) Højre-venstre ombytning: tal tegnes mod uret e) Dysgrafi: ude af stand til at skrive tal korrekt |
5 | Alvorlig grad af uorden som beskrevet i scoring 4 | Se eksempler for scoring 4 |
6 | Ingen rimelig gengivelse af en urskive | a) Ingen forsøg overhovedet b) Ingen lighed med en urskive c) Skriver et ord eller et navn |