Aktinisk keratose er en præmaligne hudlæsion, der opstår som følge af kronisk eksponering for UV-stråling.
Ætiologi
Aktinisk keratose er den hyppigste præmaligne hudtilstand og er en vigtig markør for øget risiko for udvikling af non-melanom hudkræft, især planocellulært karcinom (SCC). Det opstår ved akkumuleret DNA-skade i keratinocytter forårsaget af UVB-stråling. UVB-induceret skade fører til mutationer i tumor-suppressorgenet p53, hvilket resulterer i ukontrolleret proliferation af atypiske keratinocytter i epidermis.
Udredning & diagnostik
Diagnosen stilles primært klinisk baseret på læsionernes udseende. En biopsi kan bekræfte diagnosen.
Symptomer: Ses som lyserøde eller gulligbrune skællende hudelementer på steder der udsættes for sollys, fx. issen hos mænd. Elementerne er erytematøse, skællende plaques eller papler, ofte med en ru sandpapirslignende overflade.
Dermoskopi: Viser jordbær-mønster med erytem, hvide skæl og små telangiektasier.
Biopsi: Histologisk karakteriseres AK ved epidermal dysplasi, hvor atypiske celler kan være begrænset til det basale lag eller involvere hele epidermis, uden at bryde gennem basalmembranen – en afgrænsning fra invasiv SCC.
Behandling
Kræver ofte ingen behandling. Kan fjernes ved kryoterapi, curretage, fotodynamisk terapi og medicinsk. Hudlæger kan give immunmodulerende behandling, fx. med Aldara.
Prognose
Cirka 5-10% af aktinisk keratose vil udvikle sig til SCC.
Profylakse
Anvend solhat, tøj til at beskytte mod sollys, hold dig i skyggen og brug solcreme, der holder lang tid.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
