Akut glaukom er en akut øjensygdom hvor trykket i øjnene er forhøjet, hvilket kan true synet. Glaukom kaldes også for Grøn stær.
Ætiologi
Glaukom skyldes forhøjet intraokulært tryk som kan mindske blodtilførslen til retina og ødelægge n. opticus. Hvis blodtilførslen til retina ødelægges kan det føre til irreversibel skade på retina. Det forhøjede tryk skyldes manglende afløb af kammervæske fra øjet. Der skelnes mellem åbenvinklet glaukom og snævervinklet glaukom – og det er den snævervinklede glaukom der egentlig kaldes for akut glaukom. Det forhøjede tryk kan true synet.
Pupillen kan få nuancer af grøn farve, hvilket forklarer navnet grøn stær.
Udredning & diagnostik
Diagnosen stilles af øjenlæger.
Symptomer: akut indsættende hovedpine, kvalme, opkast og synsforstyrrelser. Ved øjet kan konstateres Ciliær injektion (rødme), middeldilateret lysstiv pupil og at øjet er meget hårdt ved palpation.
Behandling
Behandling handler om at sænke øjentrykket og bevare synet, samt forhindre nyt pupilblok. Dette sker typisk på en øjenafdeling, og er en akut behandling i tilfældet akut glaukom da synet er truet. Behandlingen er typisk tryksænkende medicin eller hvor der kirurgisk eller med laser laves et nyt afløb for trykket i øjet.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.