Alkoholforgiftning

Ved stort indtag af alkohol kan der indtræde en forgiftningstilstand, der i yderste konsekvens kan være dødelig.

Ætiologi

Overdosering af alkohol er giftigt. Ved P-ethanol 60-120 mmol/l svarende til 2-4 promille kan der optræde hjernestammeparalyse med koma, respiratorisk påvirkning og død. Den individuelle tolerance varierer meget. Herudover kan der opstå komplikationer såsom hypoglykæmi, aspiration, respiratorisk påvirkning, supraventrikulære arytmier, muskelpåvirkning, elektrolytforstyrrelser såsom hyponatriæmi og hypokaliæmi, kranietraume og metabolisk acidose.

Udredning & diagnostik

Diagnosticeres på baggrund af et stort indtag af alkohol evt. verificeret ved promille og symptomer på forgiftning.

Paraklinik: Der tages P-ethanol og herudover væsketal, BS, ALAT, a-gas, kreatininkinase og myoglobin. A-gas viser hyppigt metabolisk acidose. Tjek evt. også blodketoner.

EKG: Der tages EKG eller pt. overvåges på telemetri.

Behandling

Ved dyb bevidsthedstab, respiratorisk påvirkning, aspiration eller hypotermi (temperatur < 34 grader) bør pt. placeres på intensiv.

Ved bevidsthedsændring bør pt. placeres i aflåst sideleje. Der gives thiamin og B-combin i.v. på vid indikation. Korriger elektrolytforstyrrelser eller hypoglykæmi. Giv 1 liter Ringeracetat. Kontroller timediurese.

Der kan ses hypotension, som behandles med væsketerapi.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *