Burkitt lymfom (BL) er en form for aggresiv B-cellelymfom.
Ætiologi
De øvrige aggressive lymfomer, BLL11q-, HGBL-NOS (og HGBL-DH), er en heterogen gruppe af lymfomer. Mange patienter med sådanne lymfomer er inkluderet i studier for BL, og er således behandlet på samme vis som BL. Der kan derfor argumenteres for at behandle disse som BL.
Klinisk inddeles BL i tre epidemiologiske varianter: Endemisk, sporadisk og immundefekt (aids-relateret) BL.
Burkitt lymfom blev først beskrevet af Denis Burkitt i 1958 blandt børn i Uganda.
Udredning & diagnostik
Diagnosen stilles ved en kombination af klinisk vurdering, billeddannelse og histopatologi.
Nogle B-cellelymfomer ender med at blive et lymfom der intermediært ligger mellem BL og DLBCL.
Biopsi: Viser små, ensartede B-celler med høj mitotisk aktivitet (“stjernehimmel”-mønster pga. makrofager blandt tumorceller).
Cytogenetik/FISH: Påvisning af MYC-translokation (t(8;14), t(2;8) eller t(8;22)).
Billeddiagnostik: CT eller PET-CT anvendes til stadieinddeling.
Behandling
Hurtig diagnostik, opstart af behandling uden unødig forsinkelse og opmærksomhed på kortest mulig tid mellem behandlingsserierne, er af afgørende betydning for behandlingsresultatet.
Prognose
Burkitt lymfom (BL) har ubehandlet et særdeles aggressivt forløb, og der er beskrevet fordoblingstid af tumoren på 24 timer. Pga. dette har de fleste patienter en kort sygdomsanamnese og på diagnosetidspunktet ofte stor tumorbyrde og moderat til svært forhøjet P-laktatdehydrogenase (LDH) og hyperurikæmi.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
