Diabetesudløst GI dysfunktion er en tilstand der betegner de GI forandringer der sker ved diabetes.
Ætiologi
Akut hyperglykæmi hæmmer kontraktionerne i GI-kanalen og sænker tærsklen for kvalme. Kronisk hyperglykæmi medvirker til udvikling af neuropati, hvilket påvirker det autonome (inklusive det enteriske) nervesystem. Patienter med DM har en lavere pH-værdi i caecum end raske, hvilket formodentlig skyldes øget fermentering og ændret mikrobiota pga. langsom transittid. Tarmens bakterier påvirker både mucosa og signaleringen til hjernen, og det er plausibelt, at ændringer i mikrobiota kan påvirke motilitet og tarmfunktion. I ventriklen ses der ofte reduceret tømningshastighed (gastroparese) eller »funktionelt dumpingsyndrom« med hurtig ventrikeltømning og nedsat postprandial akkommodation.
Udredning & diagnostik
Diagnosticeres klinisk. Afhængigt af symptomatologien er det ofte nødvendigt at foretage gastroskopi, koloskopi med biopsier samt billeddiagnostik i form af enten CT, MR- og/eller UL-skanning af abdomen. Vanlig diarréudredning med cøliakiprøver og laktasegentest samt måling af koncentrationen af thyroideastimulerende hormon, F-calprotectin og F-elastase bør ligeledes indgå. Hos patienter, der har kronisk diarré og ikke responderer på basal behandling, kan skanning med taurinkonjugeret 75Se-homocholsyre for galdesyremalabsorption være indiceret. Den initiale udredning bør indeholde en medicingennemgang og hvis muligt seponering eller substitution.
De europæiske og amerikanske neurogastroenterologiske selskaber anbefaler generelt ventrikeltømningsundersøgelse hos patienter, hvor man har mistanke om gastroparese. Guldstandarden er ventrikeltømningsscintigrafi med indtagelse af et radioaktivt mærket måltid og efterfølgende optagelse af sekventielle billeder med et gammakamera.
Bakteriel overvækst i tyndtarmen kan påvises ved dyrkning af duodenalt aspirat eller med hydrogen- og metanudåndingstest.
Symptomer: kvalme, opkastning, oppustethed, tidlig mæthedsfølelse, mavesmerter, diarré, forstoppelse og fækalinkontinens.
Behandling
Behandlingen omfatter glykæmisk kontrol, diætvejledning, prokinetika, laksantia eller stoppende medicin og gastrisk elektrisk stimulation.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
