Endometriose er en tilstand hvor der ses vækst af endometriet udenfor livmoderen.
Ætiologi
6-10% af yngre kvinder får endometriose. Årsagen er ikke klarlagt, men der ses vækst af endometriet udenfor livmoderen. En vækst der er stimuleret af østrogen. Det ektopiske endometrievæv fører til inflammation, arvævsdannelse og smerter. Det spreder sig typisk til bækkenhulen, på æggestokke, æggeledere eller peritoneum, men kan også findes på mere sjældne steder som tarmen, blæren eller endda lungerne (thorakal endometriose).
En mulig mekanisme for dannelsen af endometriose er retrograd menstruation, hvor menstruationsblod med endometrieceller strømmer tilbage gennem æggelederne til bækkenhulen.
Endometriose er associeret med øget risiko for infertilitet, dels grundet mekaniske forandringer og dels ændringer i det ovarielle miljø.
Udredning & diagnostik
Diagnosen stilles ved laparoskopisk biopsi og histologisk undersøgelse. Den kan stadieinddeles ved ASRM klassifikationen.
Symptomer: Kan give svære menstruationssmerter eller infertilitet. Herudover kan der komme mange andre uspecifikke symptomer afhængig af hvor endometriet har spredt sig hen. Kan være meget invaliderende.
Billeddiagnostik: Transvaginal ultralyd anvendes til at endometriomer på ovarierne – også kaldet chokoladecyster. MR anvendes nogle gange ved dybt infiltrerende endometriose, for eksempel i tarm og blære. CT anvendes typisk kun ved komplikationer.
Behandling
Medicinsk behandles med NSAID, p-piller, GnRH agonister eller gestagenspiral. Kirurigisk kan man fjerne endometrie elementerne og sammenvoksninger.
Prognose
Der er tale om en kronisk tilstand. Det betragtes som en benign tilstand, men kan være meget invaliderende og kan have komplikationer. En del patienter med endometriose vil have infertilitet, men ikke alle.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.