Episodisk ataksi (EA) er en sjælden arvelig neurologisk lidelse med tilbagevendende svimmelhed, koordinationstab og balanceproblemer.
Ætiologi
Der er tale om en sjælden tilstand, kun 1 ud af 100.000 rammes af den. Sygdommen debuterer typisk i barndommen. Der skelnes mellem mindst 7 subtyper EA1-EA7 (eller type 1-7) af episodisk ataksi, hvoraf de mest kendte er EA1 og EA2. EA2 er langt den hyppigste. Episodisk ataksi er en form for arvelig ataksi:
- EA1: EA1 forårsages af mutationer i KCNA1-genet på kromosom 12p13, der koder for en kaliumkanal.
- EA2: EA2 skyldes mutationer i CACNA1A-genet på kromosom 19p13, der koder for en calciumkanal.
- EA3: Genetisk link til kromosom 1q42.
- EA4: Kaldes også periodisk vestibulocerebellar ataksi.
- EA5: Skyldes mutation i CACNB4-genet på kromosom 2q22-23. Samme mutation fundet hos patienter med epilepsi, men uden ataksi.
- EA6: EA6 skyldes mutationer i SLC1A3-genet.
- EA7: Kun beskrevet i én familie. Link til kromosom 19q13.
Tilstanden har en autosomal dominant arvegang, og kan både forekomme som de novo mutation og hvor der ses flere tilfælde i familien.
Udredning & diagnostik
Diagnosen stilles ved genanalyse med påvisning af mutationer i KCNA1 (EA1), CACNA1A (EA2) eller andre relevante gener.
Symptomer: Er karakteriseret af paroksystiske anfald med svimmelhed, koordinationstab, balanceproblemer, dysartri (uklar tale) og andre neurologiske symptomer. Varigheden og symptomer varierer mellem de forskellige subtyper.
- EA1: Giver korte (<5 min) anfald af ataksi, ofte ledsaget af myokymi. Udløses af fx fysisk aktivitet, emotionel stress eller koffein. Neurologisk funktion er typisk normal mellem anfald, men persisterende cerebellar dysfunktion og høretab kan ses. Debut typisk i barnealderen eller ungdomsårene.
- EA2: Giver længerevarende anfald (timer til dage) med ataksi, svær vertigo, kvalme og nystagmus – ofte også mellem anfald. Risiko for progressiv cerebellar atrofi over tid. Debut i barndommen eller ungdommen.
- EA3: Korte (minutter) anfald af vestibulær ataksi, vertigo, tinnitus og interiktal myokymi. Alder ved debut er varierende.
- EA4: Debut i voksenalderen med tilbagevendende anfald af vertigo, diplopi, tinnitus og ataksi. Øjenmanifestationer inkluderer blik-evokeret nystagmus og nedsat glat følgebevægelse.
- EA5: Klinisk lignende EA2 med anfald af timers varighed.
- EA6: Beskrevet hos patienter med EA kombineret med migræne, epilepsi og alternerende hemiplegi – men også hos patienter uden disse komorbiditeter.
- EA7: Klinisk ligner EA2, men med ingen neurologiske udfald mellem anfald.
Billeddiagnostik: MR af hjernen kan vise cerebellar atrofi ved EA2, især ved langvarig sygdom, men er ofte normal ved EA1.
Behandling
Der findes ingen kur for episodisk ataksi, men behandlingen fokuserer på at reducere hyppigheden og sværhedsgraden af episoder samt håndtere symptomer.
Acetazolamid: Man forsøger ofte behandling med Acetazolamid (en carboanhydrasehæmmer), der menes at stabilisere ionkanalen ved at sænke intracellulær pH i hjernevæv. Cirka 50% med EA1 vil have effekt af behandlingen, mens det for EA2 vil være 90%. Det har ingen effekt på EA4, men måske de andre subtyper.
4-aminopyridin: Kaliumkanalblokeren 4-aminopyridin (dalfampridin) menes også at have effekt på EA2.
Herudover vil man fokusere på at reducere triggere som fysisk aktivitet, stress, koffein, alkohol, søvnproblemer eller anstrengende motion. Fysioterapi kan være gavnlig for balance og koordination.
Prognose
EA1 er generelt godartet med minimal progression, mens EA2 kan føre til gradvis cerebellar dysfunktion over årene.
Komplikationer
EA2 kan føre til cerebellar degeneration over tid, hvilket følges med MR scanninger. Dette kan føre til progressiv ataksi.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
