Erhythema nodosum

Erhythema nodosum eller Knuderosen er en form for inflammation i huden, der giver anledning til smertefuldt rødligt udslæt, specielt på benene.

Ætiologi

Prævalensen af erythema nodosum er ca. 1-5 tilfælde pr. 10.000, og ses 6 gange hyppigere hos kvinder end hos mænd. Tilstanden udløses typisk af en infektion, fx. en virus- eller bakterieinfektion. Selve tilstanden er dog en inflammatorisk reaktion på dette, der efterfølgende udvikler sig.

Udredning & diagnostik

Diagnosticeres klinisk på baggrund af typiske symptomer.

Symptomer: Typiske symptomer er talrige røde elementer, specielt på forsiden af crus, der er meget smertefulde ved palpation og let eleverede. Kommer især på strækflader til at starte med. Kan være ledsaget af feber, ledsmerter og træthed. Udslæt er der typisk i et par uger, men tilstanden varer ofte omkring 6 uger.

Patologi: Ved tvivl kan der tages en biopsi til histologi, men dette er ikke nødvendig for at stille diagnosen.

Paraklinik: Der kan ses let forhøjet CRP.

Eksempel på udseende af erythema nodosum (Kilde: X)

Behandling

Behandles typisk udelukkende ved smertestillende medicin. Antibiotika har ingen effekt på erythema nodosum, da der ikke er tale om en bakteriel infektion, men en inflammation.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *