Gastroenterit eller maveinfektion er en infektion i mavetarmkanalen, der giver diarre. Kaldes også for maveinfluenza.
Ætiologi
Skyldes oftest bakterier eller vira og i sjældne tilfælde parasitter. Smitteveje er ofte fækal-oral gennem kontaminerede fødevarer, vand eller kontaktsmitte. Norovirus kan smitte ved råber ifm. opkast.
Viral gastroenterit: Skyldes hyppigt norovirus, rotavirus, adenovirus, astrovirus eller sapovirus.
Bakteriel gastroenterit: Skyldes hyppigt Campylobacter jejuni, Salmonella spp., Shigella spp., Yersinia enterocolitica, Clostridioides difficile og visse former for e. coli.
Parasitær gastroenterit: Skyldes oftest Giardia lamblia, Entamoeba histolytica eller Cryptosporidium spp..
Udredning & diagnostik
Diagnosticeres klinisk på baggrund af symptomer, paraklinik og evt. positive dyrkningssvar i fæces. Typisk fås mistanken til gastroenterit ved 3 eller flere løse afføringer gennem et døgn, der er akut opstået.
Symptomer: Diarre, kvalme, opkast, mavesmerter og evt. feber. Diarre kan være blodig.
Paraklinik: CRP og leukocytter vil typisk være forhøjet. Ved dehydratio vil kreatinin ofte være forhøjet.
Mikrobiologi: Fæces sendes til dyrkning for tarmpatogene bakterier, vira og evt. parasitter. Hyppigt undersøges med PCR for at påvise ætiologien. Herudover foretages ofte dyrkning.
Behandling
Tilstanden er oftest selvlimiterende, men kan i visse tilfælde føre til dehydrering.
Antibiotika: Det kræver oftest ikke antibiotika. Antibiotika er kontraindiceret ved EHEC (enterohæmoragisk E. coli) der kan øge risikoen for HUS.
Stoppende midler. Loperamid kan forsøges efter 2-3 dages diarre, men specielt kan det være relevant at udelukke toksinproducerende bakterier og invasive infektioner, såsom C. difficile, Shigella, Salmonella.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
