GI-blødning

Gastrointestinal blødning er betegnelsen for blødning i mavetarmkanalen. Det inddeles i øvre GI-blødning, nedre GI-blødning og midter GI-blødning.

Ætiologi

GI-blødning inddeles i øvre GI-blødning, nedre GI-blødning og midter GI-blødning. Øvre GI-blødning kan bl.a. skyldes ulcusblødning eller variceblødning. Nedre GI-blødning kan bl.a. skyldes hæmorhider, analfissurer, divertikler, iskæmisk kollit, colorektalkræft, collitis ulcerosa, crohns sygdom, angiodysplasier, polypper og clostridium difficile infektion. Midter GI-blødning kan bl.a. skyldes angiodysplasier, malignitet, polypper eller crohns sygdom. Midter GI-blødning er ikke så hyppig som øvre eller nedre GI-blødning.

Udredning & diagnostik

Mistanke til GI-blødning fås typisk udfra anamnese, objektiv undersøgelse og parakliniske tegn til blødning. Ved hæmodynamisk påvirket blødning vil man se lavt blodtryk og høj puls. Man vil ofte afklare øvre GI-blødning først pga. dårligst prognose, herefter nedre GI-blødning og ved fortsat mistanke kan man overveje udredning for midter GI-blødning.

Såfremt GI-blødning samtidig med aortastenose bør overvejes Heydes syndrom.

Paraklinik: Der kan ses lav HB, høje retikulocytter, stigende karbamid. Desuden kan der ses jernmangelsanæmi.

Endoskopier: Øvre og nedre GI-blødning afklares med hhv. gastroskopi og koloskopi. Hvis fortsat mistanke til GI-blødning vil man enten overveje at gentage endoskopi (overset blødning) eller kapselendoskopi.

Behandling

Behandling afhænger af årsagen, og om der er tale om en øvre GI-blødning, nedre GI-blødning eller midter GI-blødning. Ved transfusionskrævende anæmi gives blodtransfusioner iht. retningslinjer.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *