Hypoglykæmi

Hypoglykæmi er et for lavt blodsukker, hvilket kan være en livstruende tilstand.

Ætiologi

Hypoglykæmi kan forekomme hos diabetes-patienter og hos ikke-diabetespatienter. Hvis hypoglykæmi opstår hos ikke-diabetespatienter er dette er tegn til de er meget syge.

Skyldes ofte overbehandling med insulin, hvilket igen kan skyldes manglende indtag af føde eller anden faktor der gør dosis forkert. Alkoholindtag sænker BS, fordi leveren er optaget med at forbrænde alkohol, og derfor frigiver mindre sukker til blodbanen. For lidt indtag af mad gør ofte at der overbehandles med insulin. Hypoglykæmi kan også skyldes hypotermi (og hypotermi kan skyldes hypoglykæmi). Endogene årsager er sepsis, leversvigt, kramper, insulinom og binyre- eller hypofyseinsufficiens.

Ved BS<3,2 ophører ofte symptomer på hypoglykæmi og ved BS < 2,5 kan der forekomme diabetisk koma. Man kan få hemiparese og positiv Babinski, som kan være hypoglykæmisk hemiparese. Forsvinder når man behandler hypoglykæmi.

Udredning & diagnostik

Diagnosticeres typisk ved et målt BS<4. De tre faktorer 1) symptomer på hypoglykæmi (autonome og neuroglykopeniske), 2) lavt blodsukker og 3) symptomerne forsvinder når blodsukker korrigeres kaldes for Whipples triade, og når denne er opfyldt har man et hypoglykæmisk anfald.

Symptomer: Bleghed, sveden, rysten, hjertebanken, sulfornemmelse, uro, koncentrationsbesvær, aggitation, træthed, synsbesvær, føleforstyrrelser, kramper og bevidstløshed.

Behandling

Behandlingen er typisk indtag af sukker eller glukagon injektion. Glukagon virker typisk ikke, hvis årsagen er indtag af alkohol. For eksempel kan man give juice eller Hypofit for at hæve BS.

Såfremt dette ikke er nok skal man overveje at give glukose-infusion. Her gives 250 ml glukose 5% infusion, hvilket i gennemsnit vil hæve BS med 5 mmol for en pt. på 70 kg. Vedligeholdelsesdosis er 500-750 ml. Hvis der gives 10% glukose kan gives 125 ml og hvis 50% glukose da 50 ml i stedet. Hvis der gives 12,5 g glukose svarer det til en stigning på 5 mM.

Kun sylfunylurinstoffer og insulin giver øget risiko for hypoglykæmi, så i princippet behøver man ikke pausere Metformin, DPP4-hæmmere, SGLT2-hæmmere, da de ikke er skyld i hypoglykæmi men kan have andre gavnlige effekter.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *