Iskæmisk hjertesygdom er tilstande hvor der er kompromiteret iltforsyning til hjertet. Der skelnes mellem stabil og ustabil iskæmisk hjertesygdom.
Ætiologi
Ved iskæmisk hjertesygdom ses forsnævrede koronarkar grundet aterosklerose. Risikoen for dette øges med alderen, mens specielt rygning øger risikoen. Herudover kan dyslipidæmi, diabetes, hypertension, inaktivitet og fedme øge risikoen.
Udredning & diagnostik
Iskæmisk hjertesygdom diagnosticeres i praksis som en samlebetegnelse for angina pectoris eller AKS. Flere undersøgelser kan bidrage til vurderingen af iskæmisk hjertesygdom, herunder KAG, hjerte-CT og myokardieskintigrafi.
KAG: Anvendes til at vurdere stenoser på koronarkar. Kan ikke se selve den aterosklerotiske proces i karvæggen. Suppleres med FFR for at vurdere om stenosen er signifikant, og et trykfald på 20% betyder stenosen er signifikant (dvs. resultat på 0,80 og herunder).
Hjerte-CT: Anvendes til at visualisere koronarkar. Kan ikke se om stenose er signifikant, selvom nyere teknologi FFR-CT er udviklet (sendes typisk over til USA til vurdering). Anvendes til dem hvor man er i tvivl om de har noget – god til at udelukke dette, men et resultat skal ofte alligevel bekræftes med KAG. Har en høj negativ prædiktiv værdi – den er god til at udelukke iskæmi, men ikke til at bekræfte (ligesom d-dimer ved lungeemboli).
Myokardieskintigrafi: En undersøgelse af selve myokardiet. Giver information om pumpefunktion, samt om der er tegn til iskæmi. Hvis der er tegn til iskæmi, da om dette er reversibelt. Normal myokardieskintigrafi udelukker ikke angina pectoris, men hvis normal kan man ikke behandle invasivt, fx. med PCI.
Hjerte-MR: En undersøgelse af myokardiet, hjerteklapper og hjertets pumpefunktion. Ikke god til at vurdere koronarkar.
Arbejds-EKG: EKG under fysisk belastning, fx. cykling på ergometercykel. Undersøgelsen har lav sensitivitet og specificitet, hvorfor undersøgelsen i dag især er erstattet af hjerte-CT og myokardieskintigrafi. Der tages et hvile-EKG, udføres st.c., måles BT og puls og herefter EKG under belastning.
Behandling
Behandling handler om at justere risikofaktorer, de såkaldte KRAM faktorer. Der anbefales rygestop, hjertevenlig kost, at reducere alkoholindtag og øge motionen. Ellers behandles evt. angina med antianginøse lægemidler, og ved AKS som behandling af denne.
Statiner: Ved forhøjet LDL-kolesterol vil man behandle med kolesterolsænkende medicin, hvor behandlingsmål er under 1,4.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
