Kolangiokarcinom, cholangiocarcinoma eller galdegangskræft er cancer med udgangspunkt i galdevejene.
Ætiologi
Kolangiokarcinom er cancer der opstår fra epithelcellerne i intra- og ekstrahepatiske galdegange inklusiv galdeblæren og Ampulla Vateri. Der er forhøjet risiko for patienter med inflammatorisk tarmsygdom og ca. 10% af patienter med primær skleroserende kolangitis får sygdommen. Det er den næsthyppigste primære levercancer efter hepatocellulært karcinom.
Udredning & diagnostik
Diagnosticeres endeligt på baggrund af en biopsi fra lever eller galdegangsepithel.
Ekstrahepatiske tumorer giver ofte et forløb præget af galdevejsobstruktion, mens intrahepatiske tumorer er præget af kolangitis og leverabsces.
Symptomer: Kan være asymptomatisk, men kan også vise sig ved ikterus, smerter i epigastriet og fedtdiarre.
Paraklinik: Basisk fosfatase er hyppigt forhøjet. CA 19-9 er forhøjet hos 75%.
Billeddiagnostik: Billeddiagnostik har begrænset plads ift. at udelukke kolangiokarcinom. UL kan vise dilaterede intrahepatiske galdeveje og fokale læsioner i leveren. CT kan vise parenkymforandringer i leveren. MR-kolangiografi kan vise tumorudbredelsen og fortykkelse af galdevejene.
Behandling
Behandling kan omfatte kirurgi, stereotaktisk lokal strålebehandling og kemoterapi. Aflastende galdevejsdrænage ved kolangit eller galdevejsobstruktion kan være relevant.
Prognose
Ubehandlet er overlevelsen få måneder ved diagnosetidspunktet. Hvis primær tumor er i ekstrahepatiske galdeveje eller porta hepatis er der bedre muligheder for kirurgisk behandling. Hvis radikal operation er 1-årsoverlevelsen 70%.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
