Lichen Sclerosus er en kronisk, inflammatorisk hudsygdom, der primært rammer anogenitalområdet, men kan forekomme ekstragenitalt.
Ætiologi
Den præcise årsag til Lichen Sclerosus er ukendt, men menes at være en autoimmun sygdom, da den er associeret med andre autoimmune sygdomme og der er påvist autoantistoffer.
Udredning & diagnostik
Diagnosen er primært klinisk baseret på det karakteristiske udseende. Ved tvivl kan man tage en biopsi.
Symptomer: Giver ofte natlig kløe, smerte, brændende fornemmelse og dyspareuni. Af kliniske fund ses typisk tynde, hvidlige, pergamentlignende hud med atrofi, fissurer eller erosioner i anogenitalområdet. Ekstragenital LS fremstår som hvide, skinnende pletter.
Biopsi: Histologi viser epidermal atrofi, basal vakuolisering og sklerose i dermis.
Behandling
Behandlingen af LS sigter mod at lindre symptomer, forhindre progression og reducere risikoen for komplikationer. Der findes ingen kur, men symptomatisk og vedligeholdende behandling er effektiv. Af farmakologisk behandling anvendes topikale steroider, Calcineurin-hæmmere, Emollients og barrierecremer. I nogle tilfælde anvendes kirurgi.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.