Lungeempyem eller pleuraempyem er en avanceret infektion karakteriseret ved pus i pleurahulen som følge af en infektion.
Ætiologi
Lungeempyemer opstår ofte som komplikation til en bakteriel pneumoni eller spredning fra en anden infektion, kan dog også opstå iatrogent efter thoraxkirurgi, pleurapunktur eller invasive procedurer. Kan også skyldes traume mod thorax.
Et lungeempyem udvikler sig i tre faser: Exsudativ fase, Fibrinopurulent fase og Organiserende fase. I den exsudative fase fører inflammation i pleura til øget væskeproduktion, ofte som en steril parapneumonisk effusion. I den fibrinopurulente fase resulterer bakteriel invasion i pusdannelse, fibrinudfældning og lokulamenter (adskilte væskelommer). I den organiserende fase fører kronisk inflammation til fortykkelse af pleura og dannelse af en pleural skorpe, der kan begrænse lungeudvidelsen når man trækker vejret.
Udredning & diagnostik
Diagnose stilles ofte på baggrund af pleurapunktur og CT scanning.
Symptomer: dyspnø, hoste, brystsmerter, feber er typiske symtomer.
Paraklinik: Vil ofte vise forhøjet CRP og leukocytter.
Billeddiagnostik: Rtg. thorax viser typisk pleuraeffusion, ofte større pleuraeffusioner. UL viser også pleuraeffusion hvor man kan se septaedannelse i nogle tilfælde. CT thorax kan vise pleurafortykkelse, lokulamenter eller underliggende lungepatologi som abscesser eller nekrose. Man bør overveje en CT thorax ved mistanke til lungeempyem.
Pleurapunktur: Bør udføres. Ofte vil det være purulent eller uklar væske. pH vil typisk være <7,2, glukose <2,2 og man vil ofte se forhøjet LDH.
Mikrobiologi: Man bør som minimum tage bloddyrkning og sende pleuravæske til dyrkning.
Behandling
Behandling omfatter antibiotika, større pleuradrænage ofte med behov for skyl og i nogle tilfælde kirurgisk intervention. Bør derfor konfereres med højtspecialiseret funktion på området.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
