Reaktiv artrit, postinfektiøs artrit eller reaktionsgigt er en tilstand med inflammation led som følge af en infektion.
Ætiologi
Ses især i aldersgruppen 20-40 år. Skyldes ofte en nylig infektion, især fra mavetarmkanalen eller urinvejene (herunder også kønssygdomme). Reaktiv artrit kan være associeret med vævstypen HLA-B27, idet risikoen øges fra 1-2% til 20%. Cirka 60-80% pt. med reaktiv artrit er HLA-B27 positive. Det er en del af det såkaldte spondylartritis (SpA) spektrum.
Når kønssygdomme er den udløsende infektion kaldes det også for Sexually Acquired Reactive Arthritis (SARA) eller Morbus Reiter (Mb Reiter). Her ses den klassiske triade af artrit, uretrit og konjunktivit – can’t see, can’t pee, can’t climb a tree.
Patofysiologisk menes immunforsvaret efter en infektion at tage fejl af overflademarkører på bakterier eller virus og kroppens egne celler, der derved bliver angrebet. Man kan ikke isolere bakterier fra led der har været involveret i den infektion der udløser reaktiv artrit, men Chlamydia trachomatis, Yersinia, Salmonella, Shigella, Campylobacter, Escherichia coli, Clostridioides difficile, Chlamydia pneumoniae og COVID-19 er associeret med reaktiv artrit.
Udredning & diagnostik
Diagnosen er klinisk på baggrund af ledsmerter med hævelse i efterforløbet af en infektion.
Symptomer: Akut indsættende ledsmerter og hævelse, kan ramme både ét led og få led, især i de store led og specielt UE. Ofte ledsaget af bevægeindskrænkning og funktionstab. Der kan ses ekstraartikulære manifestationer ved hud og slimhinder, såsom involvering af øjne (konjunktivit). Cirka 1-3 uger før har man typisk haft en infektion. Man kan også have almensymptomer som træthed, feber, vægttab og nedsat appetit.
Paraklinik: Kan give trecifret CRP, og man kan også få sekundær anæmi. Differentialdiagnostisk kan man kontrollere Reumafaktor (RF) og Anti-CCP. Undersøgelse for kønssygdomme. Ledvæske kan vise tegn til inflammation, men ingen bakterier eller krystaller. Ofte ses leukocytter i ledvæske (typisk 2-60.000 WBC/mm3) med polynukleær (neutrofil) overvægt. Man kan kontrollere HLA-B27.
Differentialdiagnostik: Septisk artrit bør vurderes om det er en sandsynlig differentialdiagnose. Man kan også overveje reumatoid artrit.
Behandling
Tilstanden er ofte selvlimiterende, typisk i løbet af 3-12 måneder. Ellers handler behandlingen om at behandle den underliggende infektion, smertestillende og træning. I nogle tilfælde vil man forsøge behandling med NSAID eller Prednisolon. Hvis vedvarende skal pt. udredes og behandles i reumatologisk regi, her overvejes behandling med bl.a. MTX, Salazopyrin og TNF-hæmmere.
Efter overstået reaktiv artrit har man risiko for at få recidiv, risikoen for dette er 15% pr. år og samlet set får 50% recidiv.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
