Sekundær hypertension er hypertension udløst af en underliggende tilstand.
Ætiologi
Sekundær hypertension forekommer i 5-10% tilfælde af hypertension, og ses især hos unge <40 år med hypertension.
Sekundær hypertension kan skyldes en række tilstande, herunder renovaskulær hypertension (fx. nyrearteriestenose), kronisk nyresygdom, polycystisk nyresygdom, primær hyperaldosteronisme, fæokromocytom, cushings syndrom, akromegali, hypertyrodisme, hypotyrodisme, hyperparatyrodisme, coarctatio aorta, vaskulitis, obstruktiv søvnapnø, SAME, Liddle’s syndrom, lakridsindtag, stofindtag (fx. kokain og amfetamin) og visse lægemidler (fx. p-piller, kortikosteroider, COX2 hæmmere, amfetamin-derivater, SNRI, testosteron, EPO, efedrin, immunosuppressiva, angiogenesehæmmere og NSAID). Det kan også skyldes neurogene årsager, som fx. hjernetumorer.
Lakridsindtag er en kendt udløser af sekundær hypertension. Det skyldes indholdet af glycyrrhizinsyre der hæmmer kortisolnedbrydningen, hvilket øger blodtrykket.
Udredning & diagnostik
Sekundær årsag til hypertension bør overvejes ved resistent hypertension, dvs. hvis blodtrykket ikke kontrolleres trods optimal behandling. Det vil typisk blive udredt i kardiologisk, nefrologisk eller endokrinologisk regi. Resistent hypertension defineres som hypertension trods behandling med 3 antihypertensiva inkl. et diuretikum.
Hvorvidt sekundær hypertension skal udredes afhænger af om udredningen har en behandlingsmæssig konsekvens. Svær comorbiditet og kort restlevetid taler imod udredning.
Behandling
Behandlingen afhænger af den underliggende årsag, der skal behandles. Antihypertensiv behandling følger retningslinjer for essentiel hypertension.
Yderligere litteratur
Guidelines
DES har udarbejdet en guideline for udredning af sekundær hypertension.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
