Sialoadenit eller spytkirtelbetændelse er en betændelsestilstand i en eller flere af de store spytkirtler, hyppigst glandula submandibularis eller glandula parotis.
Ætiologi
Sialoadenit kan inddeles i infektiøs, obstruktiv og autoimmun årsag:
- Bakteriel infektion (akut sialoadenit): Oftest forårsaget af Staphylococcus aureus, men også streptokokker og anaerobe bakterier. Typisk ensidig og ses hos ældre, dehydrerede eller immunsupprimerede patienter.
- Viral sialoadenit: Ses ved fx parotitis epidemica (fåresyge), Coxsackie-virus og influenza. Typisk bilateral hævelse.
- Obstruktiv sialoadenit: Oftest grundet spytsten (sialolithiasis), især i ductus submandibularis (Wharton’s gang).
- Autoimmun sialoadenit: Som ved Sjögrens syndrom, sarkoidose eller IgG4-relateret sygdom. Giver typisk kronisk hævelse og nedsat spytsekretion.
- Iatrogen eller medicinudløst: Fx efter strålebehandling eller brug af antikolinergika.
Udredning & diagnostik
Diagnosen baseres på anamnese, objektiv undersøgelse og evt. billeddiagnostik. Ved kroniske tilfælde vil man ofte henvise til ØNH læge.
Symptomer: Akut hævelse og smerte i én spytkirtel. Forværring ved måltider (tyder på obstruktion). Feber og almen utilpashed (infektiøs). Mundtørhed, bilateral hævelse (autoimmun). Lokal hævelse og rødme.
Behandling
Sialoadenit behandles med massage, antibiotika, spytstimulering, hydrering. (MASH). Ved obstruktiv sialoadenit behandles med kirurgisk fjernelse af spytsten.
Antibiotika: Ved mistanke til bakteriel årsag. Behandles typisk med Bioclavid, alternativt dicloxacillin.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
