Testiscancer eller testikelkræft er betegnelsen for kræft i testikler hos mænd.
Ætiologi
Der ses 300 nye tilfælde hvert år. Årsagen er ukendt.
Udredning & diagnostik
Mistanke til testis cancer fås ved en diffus forstørrelse af testiklen, fast tumordannelse, tyngdefornemmelse, ubehag eller ømhed. Oplagte årsager bør udredes, herunder infektion eller vandbrok.
Begrundet mistanke til testis cancer fås ved:
- Diffus forstørrelse af testiklen uden infektionsmistanke eller andre forklaringer
- En knudret tumor i testiklen
- Nyopstået gynækomasti hos yngre mænd (HCG-producerende tumor).
- Forhøjet alfa-fetoprotein i blodet, som ikke kan forklares ved leversygdom.
Paraklinik: I almen praksis kan tages blodprøverne HCG, alfa-føtoprotein, LDH, leverfunktionsprøver og kreatinin.
Billeddiagnostik: Der kan evt. henvises til UL af skrotum.
Behandling
Afhængig af den konkrete situation kan behandling være kirurgi eller kemoterapi.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.