Urinvejssten

Urinvejssten er betegnelsen for tilstedeværelsen af konkrementer i urinvejene. Det kaldes også for nyresten.

Ætiologi

Urinvejssten kan skyldes stenproducerende/ureaseproducerende bakterier. Disse omfatter proteus, klebsiella, pseudomonas, streptococcus faecalis og citrobacter, men aldrig e. coli. Dannelsen af sten sker når salte bliver overmættet i urinen, hvilket får dem til at fælde ud. De fleste sten består af calcium. Især mænd i alderen 30-50 år får urinvejssten.

Små sten vil passere spontant. For eksempel vil 95% af sten under 4 mm passere spontant. De resterende vil kræve urologisk intervention.

Udredning & diagnostik

Symptomer: Stærke smerter omkring nyreloger og ofte ved vandladning. Der kan ses mikroskopisk eller makroskopisk hæmaturi.

Urin: Urinstix kan påvise blod. Urindyrkning kan vise stenproducerende bakterier.

Billeddiagnostik: Ved UVI med påvisning af stenproducerende bakterier skal man overveje en CT urografi. Hvis urinvejssten påvises og der vælges at se an for at se om de spontant passerer, vil man typisk kontrollere med en tom CT efter 4 uger.

Behandling

Behandles som udgangspunkt med smertestillende medicin og rigeligt med væske. I nogle tilfælde vil man afvente om stenene passerer spontant, typisk med kontrol efter 4 uger. I andre tilfælde vil man overveje urologisk intervention. Større sten vil ofte kræve intervention.

Smertestillende medicin: Behandles som udgangspunkt med smertestillende medicin, hvor NSAID er førstevalg. NSAID kan dog være kontraindiceret hos ældre og hvis eGFR<30. I nogle tilfælde vælges opioider, men dette er ikke førstevalg og relativt kontraindiceret grundet kontrahering af glatte muskler, hvilket kan forværre smerterne.

Yderligere litteratur

Guidelines

Dansk Uroradiologisk Selskab har udarbejdet en guideline om urinvejssten.

Prognose

Hvis en urinvejssten passerer spontant er der 50% risiko for recidiv.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *