Venøs insufficiens

Venøs insufficiens er en tilstand der giver tendens til ødemer, typisk i begge underben.

Ætiologi

Skyldes insufficiente klapper i perforanter og dybe vener. I 80% tilfælde er det en komplikation til tidligere DVT, hvor venerne er rekanaliserede, men klapperne er ødelagte.

Udredning & diagnostik

Diagnosticeres klinisk på baggrund af ødemer og evt. typiske hudforandringer i en eller begge UE.

Symptomer: Ødemer unilateralt eller bilateralt. Der kan ses staseeksem, hyperpigmentering, synlige varicer og venøst bensår.

Behandling

Der findes ingen kurativ behandling.

Kompressionsbandage er hjørnestenen i behandlingen. Typisk vælges kompressionsstrømpe klasse II-III. Herudover kan man anvende elevation og gang som konservativ behandling. I nogle tilfælde kan der anvendes kirurgi.

Anvendelse af vanddrivende medicin har ingen plads i behandlingen.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *