Albumin er det mest udbredte plasmaprotein og kan paraklinisk have mange funktioner. Kaldes også for p-albumin eller se-albumin.
Indikationer
P-albumin tages ofte som en del af standardblodprøver, eller specielt ved mistanke til leversygdom.
Baggrund
Albumin er det mest udbredte plasmaprotein, udgør 60% af alle proteiner i plasma. Det er et protein der dannes i leveren, og har en halveringstid på 20 dage. Det er med til at opretholde det kolloid-osmotiske tryk, desuden fungerer det som transportprotein og depotprotein for vanduopløselige stoffer i blodet.
P-albumin anvendes ved bedømmelse af væskebalance, renalt og intestinal proteintab, defekt proteinsyntese (leversygdomme) og ødem af uklar årsag. Det er en markør for kroniske leversygdomme, og at en tilstand har stået på i længere tid.
Tolkning
Forhøjet albumin kan tyde på dehydrering.
For lavt albumin kan tyde på aktive processer (inflammation, vævsskade, cancer), kronisk leversygdom, malabsorption, renalt proteintab (nefrotisk syndrom, kronisk glomerulonefrit, diabetes mellitus, SLE), intestinalt proteintab (diarré-tilstande, ulcerøs colitis), overhydrering og proteintab fra huden ved forbrændinger.
Albumin kan tolkes i sammenhæng med andre blodprøver, hvor man mistænker en fortyndingseffekt, da man vil forvente at albumin falder ved en fortyndingseffekt. Hvis albumin ikke falder taler det altså imod en fortyndingseffekt.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
