Cystatin C

Cystatin C er en blodprøve der anvendes som mål for GFR, ligesom kreatinin.

Indikation

Kan tages sammen med eGFR beregnet udfra Cystatin C til at vurdere nyrefunktionen.

Baggrund

Cystatin C er et protein der produceres med konstant hastighed i alle kerneholdige celler, men i modsætning til kreatinin er den uafhængig af muskelmassen. Grundet en lav molekylvægt filtreres den frit i glomeruli og reabsorberes og kataboliseres i nyrernes proksimale tubuli. P-cystatin C afhænger derfor primært af GFR og ikke af muskelmassen. Der er dog en mindre GFR-uafhængig ekstrarenal elimination. Koncentrationen er typisk konstant fra 1 års alderen til 60 års alderen, hvorefter den falder grundet et aldersrelateret fald i GFR. Cystatin C er valideret som markør for GFR, og nogle studier konkluderer at Cystatin C er en bedre markører for GFR end kreatinin.

Selvom Cystatin C ikke er afhængig af muskelmassen, kan den stige ved inflammation, hypertyrodisme, fedme, steroidbehandling og malignitet.

Prisen for Cystatin C er ca. 75 kr. Til sammenligning er prisen for kreatinin 14 kr. Svartiden kan variere, men kan være typisk 0-2 dage.

Tolkning

I Danmark anbefales følgende referenceværdier for Cystatin C:

  • 0-1 mdr: 1,49-2,85
  • 1-5 mdr: 1,01-1,92
  • 5 mdr-1 år: 0,75-1,53
  • 1-2 år: 0,74-1,22
  • 2-3 år: 0,67-1,10
  • 3-10 år: 0,64-1,10
  • 10-18 år: K 0,61-1,16, M 0,66-1,24
  • 18-120 år: 0,61-1,01

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Parakliniktype: Blodprøver

📁

🏷️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Søg

Nyttige værktøjer

Lægelinks
Calculatorer
ICD-10 koder
ICPC-koder
ATC-koder
Dermatologisk atlas

Specialer

Nyeste kommentarer

  1. Metabolisk acidose ses specielt ved opkast, diuretika, hypokaliæmi, hypomagnesiæmi, lakridsindtag, hyperaldosteronisme, Cushings syndrom, nyrearteriestenoser, Cystisk fibrose, malignitet m.fl. du skrive…

  2. Tak for en fin og overskuelig gennemgang af mirtazapin! Du får godt beskrevet de vigtigste aspekter omkring indikation, dosering og…