Gonoré er en seksuelt overført infektion.
Ætiologi
Gonoré er forårsaget af bakterien Neisseria gonorrhoeae. Det er en gramnegativ diplokok, der inficerer slimhinder i urogenitaltraktus, rektum, farynx og konjunktiva. Bakterien er meget smitsom og kræver ikke nødvendigvis gentagen eksponering. Smitteveje er primært vaginalt, analt eller oralt seksuelt samleje.
Udredning & diagnostik
Diagnosticeres ved Nukleinsyre-amplifikationstest (NAAT) på urinprøve (mænd), vaginal podning (kvinder) eller podning fra rektum/farynx ved relevant eksponering. NAAT er meget sensitiv og specifik.
Symptomer: Gonoré kan være asymptomatisk, især i farynx og rektum. Ved mænd kan ses purulent udflåd fra urethra, dysuri, hyppig vandladning og sjældent epididymitis. Ved kvinder kan ses vaginal udflåd, dysuri, nedre mavesmerter, blødning mellem menstruationer.
Mikrobiologi: Dyrkning kan overvejes ved mistanke om resistens eller ved behandlingssvigt for at udføre følsomhedstest.
Behandling
Behandling er typisk Ceftriaxon 1 g intramuskulært som engangsdosis kombineret med Azithromycin 1 g oralt som engangsdosis.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.