Difteri er en luftvejs- eller sårinfektion forårsaget af bakterien Corynebacterium diphteriae. Den kaldes også for ægte strubehoste eller croup.
Ætiologi
Skyldes infektion med bakterien Corynebacterium diphteriae. Det er en grampositiv, stavformet bakterie, der primært spredes via dråbeinfektion gennem hoste, nysen eller tæt kontakt med en smittet person. Nogle stammer producerer difteritoksin, der giver anledning til difteri. Toksinet hæmmer proteinsyntesen i værtsceller, hvilket især rammer slimhinder og væv i luftvejene samt kan føre til systemiske komplikationer som myokarditis og neuropati.
Udredning & diagnostik
Påvises ved podning fra svælg, næse eller sår hvor bakterien påvises ved PCR. Når bakterien er påvist udføres elek-test for at verificere at det er en toksinproducerende stamme.
Symptomer: Halssmerter, feber, hæshed, synkebesvær, lymfeknudehævelse og belægninger på tonsiller. I svære tilfælde luftvejsobstruktion eller tegn til systemisk toksinpåvirkning ifa. myokardit og neurologiske symptomer. Kan også vise sig som sår.
Paraklinik: Vil typisk give forhøjede leukocytter og CRP.
Behandling
Anti-toksin: Behandles med anti-difteritoksin i.v. for at neutralisere frit cirkulerende toksin. Det er ikke effektivt mod toksin der er bundet til celler, kun frit cirkulerende toksin.
Antibiotika: Behandles typisk med erythromycin eller benzylpenicillin. Man skal overveje profylaktisk antibiotika til nærkontakter.
Profylakse
Difterivaccine indgår i Børnevaccinationsprogrammet. Beskyttelse mod difteri varer typisk 10 år efter fuld grundvaccination. En boostervaccination forlænger immuniteten typisk 10 år.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
