Lymfogranuloma venereum (LGV) er en seksuelt overført infektion.

Ætiologi

Lymfogranuloma venereum (LGV) er forårsaget af invasive serotyper (L1, L2, L3) af Chlamydia trachomatis. Disse serotyper giver ikke klamydia, men i stedet LGV. Disse serotyper har i stedet evnen til at invadere lymfatisk væv og give systemisk infektion. Efter infektion med LGV-serotyperne trænger bakterien gennem epitelet og spredes til de regionale lymfeknuder. Her fremkaldes en granulomatøs inflammation med destruktion af lymfatisk væv, hvilket fører til ulceration, abscesdannelse og lymfødem.

Sygdommen forløber i tre stadier, kaldet primært stadium, sekundært stadium og tertiær stadium.

Smittevej: Overføres primært ved seksual kontakt vaginalt, analt og oralt. Smitte sker gennem mikroskopiske læsioner i hud og slimhinder. Inkubationstid er 3-30 dage.

Udredning & diagnostik

Diagnosen baseres på klinisk mistanke og laboratoriepåvisning af C. trachomatis med typning for LGV-serotyper. Man skal altså ved påvist klamydia sende prøven til LGV serotyping.

Symptomer: Hos mænd kan ses unilateral hævelse og ømhed i lyskeknuder (kan minde om byld). Desuden rektalt blodig udflåd, smertefuld defækation, tenesmer, systemiske symptomer. Hos kvinder ofte cervikal eller rektal infektion med sekundær involvering af pelvine lymfeknuder.

Behandling

Vil typisk blive behandlet med Doxycyclin 100 mg × 2 dagligt i 21 dage. Behandlingen er længere end klamydia, da der er tale om en dybereliggende infektion. Herefter retest for klamydia efter 3 måneder.

Komplikationer

Komplikationer kan være kronisk lymfødem, fibrose, fisteldannelse genitalt eller rektalt, strukturer eller kronisk proktitis.

Profylakse

Forebygges med sikker sex, ligesom klamydia.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.