Insulin

Insulin er et lægemiddel der anvendes til behandling af diabetes.

Præparatvalg

Der skelnes mellem insulin og insulinanaloger. Desuden skelnes mellem korttidsvirkende insulin, intermediært virkende insulin, langtidsvirkende insulin og blandingsinsulin.

I nedenstående tabel ses oversigt over klassiske insulinpræparater:

PræparatnavnAktivt stofKlasseVirkning efterMaksimal virkningVirkningsvarighed
ActrapidHuman insulinHurtigtvirkende30 min.2-3 timer7-8 timer
Humulin RegularHuman insulinHurtigtvirkende30 min.2-3 timer7-8 timer
Insuman Rapid SolostarHuman insulinHurtigtvirkende30 min.2-3 timer7-8 timer
Humulin NPHHuman IsophaninsulinIntermediært virkende1,5-2 timer4-8 timer18-36 timer
InsulatardHuman IsophaninsulinIntermediært virkende1,5 timer4-12 timer24 timer
Mixtard 30Human Insulin + IsophaninsulinHurtigt og intermediært virkende30 min.2-8 timer24 timer
Oversigt over insulinpræparater (Kilde: Promedicin)

I nedenstående tabel ses oversigt over insulinanaloger:

PræparatnavnAktivt stofKlasseVirkning efterMaksimal virkningVirkningsvarighed
ApidraInsulin GlulisinHurtigtvirkende15 min.0,5-3 timer2-5 timer
FiaspInsulin AspartHurtigtvirkende10 min.30-40 min.3-5 timer
HumalogInsulin LisproHurtigtvirkende15 min.0,5-3 timer2-5 timer
Insulin AspartInsulin AspartHurtigtvirkende15 min.0,5-3 timer2-5 timer
NovoRapidInsulin AspartHurtigtvirkende15 min.0,5-3 timer2-5 timer
Humalog Mix25 KwikpenInsulin lispro 

Insulin lispro protamin 
Hurtigt og intermediært virkende15 min.1 time18-36 timer
NovoMixInsulin aspart 

Insulin aspart protamin 
Hurtigt og intermediært virkende15 min.1-4 timer24 timer
Abasaglar KwikPenInsulin glarginLangtidsvirkende4 timer6-12 timer24 timer
LantusInsulin glarginLangtidsvirkende4 timer6-12 timer24 timer
LevemirInsulin determin Langtidsvirkende3-4 timer6-12 timer24 timer
SemgleeInsulin glarginLangtidsvirkende4 timer6-12 timer24 timer
ToujeoInsulin glarginLangtidsvirkende4 timer6-12 timerOp til 36 timer
TresibaInsulin degludec Langtidsvirkende15 min.Jævnt fordelt>42 timer
RyzodegInsulin aspart 

Insulin degludec 
Hurtigt og langtidsvirkende15 min.Jævnt fordelt>42 timer
Oversigt over insulinanaloger (Kilde: Promedicin)

Som basalinsulin anbefales ved type 2 diabetes Insulin glargin 100 IE/ml, hvor Semglee aktuelt anses som førstevalg grundet prisen. Risikoen for hypoglykæmi er lavere ved behandling med glargin 100 IE/ml, glargin 300 IE/ml, degludec og detemir i forhold til behandling med humant isophaninsulin.

Som hurtigtvirkende insulin anbefales ofte Insulin Aspart.

Nedsat nyrefunktion

Ikke behov for dosisjustering.

Indikationer

Insulin anvendes til følgende indikationer:

  • Type 1 diabetes
  • Type 2 diabetes

Valg af antidiabetika (Kilde: DES)

Dosering

Dosering er individuelt, men typisk døgndosis ved type 1 diabetes er 0,6-0,8 IE/kg og ved type 2 diabetes 1,0-1,5 IE/kg afhængig af graden af insulinresistens.

Hvis der gives mere end 40-50 IE insulin pr. dosis skal det fordeles på flere injektionssteder.

Opstart i insulin ved type 1 diabetes

Opstart i insulin ved type 1 diabetes er en højtspecialiseret opgave, hvorfor der her skal tages kontakt til endokrinologer mhp. vejledning.

Opstart i basalinsulin ved type 2 diabetes

Ved type 2 diabetes kan man ofte starte med at give 10 IE langtidsvirkende insulin til morgen. Ved svært dysreguleret diabetes eller insulinresistens (dvs. hvor BS ikke ændrer sig meget når der gives insulin) kan man overveje højere startdosis udfra 0,2 IE/kg. Præprandielle BS måles så de næste 3-4 dage (dog 5-7 dage for Insulin Glargin 300 IE/ml og Insulin Degludec). Herefter justeres i dosis på baggrund af disse målinger, hvor nedenstående tabel kan være vejledende.

Præprandialt BSJustering
>12 mmol/l+ 8 IE
10-12 mmol/l+ 4-6 IE
8-10 mmol/l+ 2-4 IE
4-8 mmol/lUændret
<4 mmol/l– 2 IE
Forslag til justering i langtidsvirkende insulin (Kilde: DES)

Opstart i bolusinsulin ved type 2 diabetes

Efter basalinsulin er justeret, kan man tilføje bolusinsulin. Man bevarer den dosis af basalinsulin der er fundet frem til, dog sænkes dosis med 10% hvis HbA1c er under 60. Herefter måles BS før de tre hovedmåltider eller før morgenmad og så 1,5-2 timer efter morgen- og aftenmad.

Herefter startes hurtigtvirkende insulin ved at give 10% af døgnbolusinsulin til det måltid med den største postprandielle stigning i BS. Hvert 3.-5. dag øges med 10-15% indtil målet for postprandiel BS er nået. Der tillægges insulin efter samme princip til de øvrige hovedmåltider.

Dosering af hurtigtvirkende insulin afhængig af BS

Man kan måle BS før de tre hovedmåltider, til aften og til sengetid – dette kaldes også BSx5. Dette anvendes fx. typisk under indlæggelse med akut sygdom, for at vurdere om der skal suppleres med hurtigtvirkende insulin.

Målt BSDosis hurtigtvirkende insulin
BS<4Ingen
BS 4-82 IE
BS 8-124 IE
BS 12-166 IE
BS>168 IE
Dosis af hurtigtvirkende insulin

Med BSx8 menes at der måles BS før og efter de hovedmåltider, til aften og til sengetid. Dette anvender man ofte ved pausering af alt antidiabetika ifm. akut indlæggelse, ved hypoglykæmi, ved faste ifm. operation og ved diabetisk ketoacidose.

Dosisjustering ved skift mellem præparater

Ved skift mellem insulinpræparater kan nedenstående tabel anvendes til vurdering af dosisjustering.

Dosisjustering ved skift mellem præparater (Kilde: SST)

Om Internationale enheder (IE)

Insulin doseres ofte som internationale enheder (IE). Det er en standardiseret enhed hvor 1 IE svarer til en bestemt aktivitet af insulinen, dvs. det kan være forskellige mængder, men effekten på blodsukker er den samme. 1 IE svarer til 0,0347 mg ren krystallinsk insulin og stammer oprindeligt fra dyreforsøg med kaniner hvor 1 IE svarede til at kunne sænke blodsukkeret med 2,5.

De fleste insulinpræparater indeholder en koncentration på 100 IE/ml, mens enkelte har en koncentration på 200 eller 300 IE/ml. Ved dosering med pen skal man ikke omregne dosis i IE (dvs. dividere med 2 eller 3), men der kan godt være behov for dosisjustering. Fx. skal man ved skift fra Toujeo 100 IE/ml til 300 IE/ml ofte øge dosis med 20% og omvendt.

Beregning af insulinbehov

Døgninsulin

Døgninsulin defineres som summen af antallet af IE insulin der gives over et døgn, dvs. alt hurtigtvirkende og langtidsvirkende insulin der er givet. Som tommelfingerregel er døgninsulinbehovet 0,7 x kropsvægt. Døgninsulinbehovet kan dog være meget varierende, blandt andet med HbA1c idet en høj HbA1c giver et højere døgninsulinbehov.

Døgninsulinbehov = 0,7 x kropsvægt

Basalinsulin

Basalinsulin defineres som den insulin der er behov for mellem måltider, dvs. til at dække basalbehovet. Som udgangspunkt bør det være konstant, og som tommelfingerregel udgør det 33-40% af døgninsulinbehovet. Man vil ofte dække basalinsulinbehovet med langtidsvirkende insulin. Et estimat for basalinsulinbehovet kan beregnes ved formlen:

Basalinsulinbehov = 40% x Døgninsulinbehov

Basalinsulinbehovet findes ved at måle BSx5 (1x fastende til morgen, 1×3 timer efter hvert hovedmåltid og 1x om natten) og give insulin til BS 4-6. Insulinbehovet her svarer til basalinsulinbehovet.

Bolusinsulin

Bolusinsulin defineres som den insulin der skal til for at dække måltiderne (måltidsinsulin) samt hvis BS er højt (korrektionsinsulin). Måltidsinsulin kan estimeres udfra kulhydratratio. Kulhydratratio estimeres ved formlen 500/døgninsulinbehov.

Måltidsinsulin = Indtaget kulhydrat/kulhydratratio = Intaget kulhydrat x døgninsulinbehov / 500

Morgenkulhydratratio er altid mindre end resterende døgn, og regnes for at være 2/3 af alm. kulhydratratio. Hvis døgndosis er under 12 IE beregnes det i stedet ved 375/døgninsulinbehov.

Korrektionsinsulin estimeres udfra insulinfølsomheden. Insulinbehovet defineres som antal enheder BS sænker sig ved indgift af 1 IE hurtigtvirkende insulin og estimeres ved formlen 100/døgninsulinbehov.

Korrektionsinsulin = (BS-6)/Insulinfølsomhed = Døgninsulinbehov x (BS-6) / 100

Eksempel på beregning

For en mand der vejer 70 kg kan man beregne:

  • Døgninsulinbehov = 0,7 x 70 kg = 49 IE dagligt.
  • Insulinfølsomhed = 100/49 = 2 (dvs. BS sænker sig med 2 når der gives 1 IE hurtigtvirkende insulin)
  • Kulhydratratio = 500/49 = 6 (dvs. der kan indtages 6 gram kulhydrat for hver 1 IE hurtigtvirkende insulin)
  • Morgenkulhydratratio = 2/3 x 6 = 4 (dvs. til morgen kan der indtages 4 gram kulhydrat for hver 1 IE hurtigtvirkende insulin)
  • Basalinsulin = 40% x 49 = 20 IE

På baggrund af disse estimater kan man udlede følgende:

  • Hvis han spiser 1 skive rugbrød der indeholder 18 g. kulhydrat, skal der derfor gives 3 IE hurtigtvirkende insulin (18/6).
  • Hvis BS måles til 16 skal han med en insulinfølsomhed på 2 give 5 IE hurtigtvirkende insulin for at få et BS på 6.
  • Hvis han skal spise et måltid med 60 g. kulhydrat og har et BS på 11 inden han spiser, skal han indtage 60/6 = 10 IE måltidsinsulin og (11-6)/2 = 2,5 IE korrektionsinsulin, dvs. totalt 12,5 IE hurtigtvirkende insulin inden måltidet for at få et BS på 6.
  • Hvis han skal spise et måltid med 60 g. kulhydrat og har et BS på 4 inden man spiser, skal han indtage 60/6 = 10 IE måltidsinsulin og (4-6)/2 =-1 IE korrektionsinsulin, dvs. totalt 9 IE hurtigtvirkende insulin inden måltidet for at få et BS på 6.

Farmakologi

Insulin er et essentielt hormon for kroppen. Ved type 1 diabetes kan man ikke producere insulin i pancreas, hvorfor behandlingen er substitutionsbehandling. Ved type 2 diabetes findes der insulinresistens, hvorfor kroppen ikke er i stand til at producere den insulin der skal til. Insulin medfører et lavere blodsukker ved hyperglykæmi.

Forskellige insulinpræparaters effekt

Insulin har ingen effekt på kardiovaskulære sygdomme, hjertesvigt eller nyresygdom. De fører til en stigning i vægt og giver øget risiko for hypoglykæmi.

Egenskaber for antidiabetika (Kilde: DES)

Bivirkninger, kontraindikationer & forsigtighed

For alle bivirkninger, kontraindikationer og forsigtighedsregler, tjek Promedicin og Produktresume. Her fremhæves nogle af dem.

Insulin kan give episoder med hypoglykæmi, hvilket kan give anledning til mange symptomer, herunder mathed, koldsved, varmefølelse, kuldefornemmelse, sultfølelse, svimmelhed, svingende koncentrationsevne, indre uro, fjernhed, paræstesier, motorisk uro, tremor, hovedpine, ukoordineret tale, afasi, parese, agitation, mani, kramper, bevidstløshed, palpitationer, angina og dobbeltsyn.

Insulin bør ikke kombineres med sulfonylurinstoffer, der også kan give hypoglykæmi, da det vil give for høj risiko for hypoglykæmi.

Overdosering

Overdosering med insulin kan give hypoglykæmi, der kan behandles med glukose eller glukagon.

Seponering

Kan seponeres uden videre.

Markedsføring

I Danmark markedsføres en del insulin og insulinanaloger, se under præparatvalg.

Historie

Insulin blev isoleret første gang i 1921 af canadiske læger, og anvendt første gang på mennesker året efter. Det blev produceret af Novo Nordisk fra 1922.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *