Ascites er forekomsten af patologiske mængder væske i bughulen.
Ætiologi
Ascites skyldes hyppigst (84%) levercirrose, mens de resterende årsager overvejende er peritonieal karcinomatose, kardiel ascites, peritoneal infektion eller pancreassygdom. Mere sjældne årsager er tuberkuloseperitonit, levermetastaser, pankreatit, nefrotisk syndrom eller andre infektioner.
Udredning & diagnostik
Ascites kan konstateres ved objektiv undersøgelse eller ved ultralyd af abdomen. Der skelnes mellem følgende grader af ascites:
- Mild ascites: Kan kun detekteres ved UL
- Moderat ascites: Moderat udspilet abdomen
- Svær ascites: Markant udspilet abdomen (spændt ascites)
Ascitespunktur: Indiceret ved Ascites grad 2-3 eller ved levercirrose. Skal altid undersøges for celletælling og dyrkning (mindst 10 ml), mens man ved 1. gangstilfælde bør sende til cytologi. Neutrofilocytter>250 indikerer SBP. Total-protein<1,5 er en risikofaktor for SBP. Ved tvivl om årsag til ascites kan SAAG beregnes og hvis >1,1 da peger det på portal hypertension som årsag.
Behandling
Ascitesdrænage: Ved grad 3 bør der udføres terapeutisk ascitesdrænage.
Albumin: Ved ascitesdrænage på 5 L eller mere anbefales at tilføre human albumin, hvor der kan gives 8 g albumin pr. L ascitesvæske der er fjernet. Andre guidelines anbefaler 1 port. 20% human albumin (=200 g) pr. 2,5 L ascitesvæske der fjernes.
Saltindtag: Der anbefales saltrestriktion på under 4,6-6,9 gram pr. dag, hvilket svarer til ikke at tilsætte salt til kosten og undgå prælavede måltider.
Mineralcorticoidantagonister: Ved ascites grad 2 eller mere anbefales Spironolacton 100 mg dgl. der kan optrappes til 400 mg dgl. Ved vægttab<2 kg/uge (utilstrækkelig effekt) eller hyperkaliæmi, kan man tilføje Furix 40 mg der kan optrappes til 120 mg dgl. Når ascites er væk, kan diuretika reduceres til lavest effektive dosis.
TIPS: Ved behandlingsrefraktær eller recidiverende ascites, bør TIPS overvejes som behandling.
Yderligere litteratur
DSGH har udgivet guidelines, der senest er opdateret i 2017.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
- MacIntosh T. Emergency Management of Spontaneous Bacterial Peritonitis – A Clinical Review. Cureus. 2018 Mar 1;10(3):e2253. doi: 10.7759/cureus.2253. PMID: 29721399; PMCID: PMC5929973.
- European Association for the Study of the Liver. Electronic address: easloffice@easloffice.eu; European Association for the Study of the Liver. EASL Clinical Practice Guidelines for the management of patients with decompensated cirrhosis. J Hepatol. 2018 Aug;69(2):406-460. doi: 10.1016/j.jhep.2018.03.024. Epub 2018 Apr 10. Erratum in: J Hepatol. 2018 Nov;69(5):1207. PMID: 29653741.
- Ascites, bakteriel peritonitis, hepatorenalt syndrom og hyponatriæmi ved levercirrose: diagnostik og behandling (DSGH 2017)
