Hypocalcæmi er en elektrolytforstyrrelse karakteriseret ved lavt kalkniveau i blodet.
Ætiologi
Der skelnes mellem hypoparathyroid (hypo-PTH) hypocalcæmi, normoparathyroid (normo-PTH) hypocalcæmi og hyperparathyroid (hyper-PTH) hypocalcæmi. Ved hypocalcæmi vil man forvente PTH stiger som et normalt respons, hvorfor hypo-PTH eller normo-PTH hypocalcæmi er et insufficient respons. PTH produceres i gll. parathyroidea.
Hypo-PTH hypocalcæmi: Kan ses ved beskadigelse af gll. parathyroidea, insufficient behandling af hypoparathyrodisme, funktionel hypoparathyroidisme ved hypomagnesiæmi eller i sjældne tilfælde autoimmun sygdom.
Normo/hyper-PTH hypocalcæmi: Kan ses ved svær d-vitaminmangel, nyresygdom, hyperfosfatæmi, respiratorisk alkalose (f.eks. ved hyperventilation), Critical illness hypocalcæmi, malign sygdom og multiple blodtransfusioner eller EDTA infusion. Noget medicin kan også udløse hypocalcæmi med forhøjet PTH, såsom antiresorptiva, kontrastmidler og kemoterapi.
Critical illness hypocalcæmi: Ved kritisk sygdom kan der komme hypocalcæmi. Eksempler på kritisk sygdom kan være infektioner, akut pancreatit og rhabdomyolyse.
Funktionel hypoparathyrodisme: Ved hypomagnesiæmi kan sekretionen og funktionen af PTH være supprimeret, hvilket kan føre til hypocalcæmi.
Udredning & diagnostik
Hypocalcæmi diagnosticeres udfra en blodprøve, hvor frit se-calciumion (fri Ca ion) < 1,18 mmol/l. Dette svarer til en albuminkorrigeret total-Calcium på < 2,20 mmol/l. Den mest præcise undersøgelse er fri Ca ion, der både kan tages på en venøs prøve og en arteriel blodgas. Fri Ca ion kræver som regel man er tæt på laboratoriet, hvorfor man i almen praksis ofte vil måle albuminkorrigeret total-Ca i stedet.
Man kan yderligere inddele hypocalcæmi i sværhedsgrader:
- Let hypocalcæmi: Fri Ca-ion > 1,10 mmol/l (alb.korr. total-Ca > 2,10 mmol/l)
- Moderat hypocalcæmi: Fri Ca-ion 1,00-1,10 mmol/l (alb.korr. total-Ca 2,00 – 2,10 mmol/l)
- Svær hypocalcæmi: Fri Ca-ion 0,90-1,00 mmol/l (alb.korr. total-Ca 1,90 – 2,00 mmol/l)
- Meget svær hypocalcæmi: Fri Ca-ion < 0,90 mmol/l (alb.korr. total-Ca < 1,90 mmol/l)
Symptomer: Hypocalcæmi kan være asymptomatisk eller symptomatisk. Hypocalcæmi kan give øget neuromuskulær excitabilitet og kardiovaskulære komplikationer. Dette kan vise sig som periorale paræstesier, akroparæstesier, karpopedalspasmer, bronkospasmer, epilepsi, Chvosteks tegn, Trousseaus tegn og hjertesvigt.
Paraklinik: Blodprøver bør omfatte Fri Ca ion eller albuminkorrigeret total-Ca, Mg, Fosfat, Kreatinin, K, Na, 25-hydroxyvitamin D, 1,25-dihydroxycholecalciferol, basisk fosfatase, kreatininkinase (CK), CRP og syrebasestatus.
EKG/Telemetri: Der bør tages et EKG. Kan vise forlænget QTc-interval og arytmi. Telemetri anbefales ved EKG forandringer, digoxinbehandling og 15 minutter efter en injektion, hvis hypocalcæmi er kommet herefter.
Behandling
Peroral tilskud: Hypocalcæmi behandles med tilskud af Calcium og d3-vitamin, hvor der typisk gives et antal tabletter svarende til 400-500 mg Ca og 10-20 mcg (=400-800 IE) d3-vitamin per tablet. Et eksempel er Unikalk Forte, der indeholder 400 mg Ca og 19 mcg d3-vitamin. Ved ønske om hurtig effekt giver man typisk Calcium Sandoz brusetabletter, der indeholder 400 mg og supplerer med 10-20 mcg d3-vitamin tabletter. Se nedenstående tabel med forslag til antal tabletter afhængig af se-Ca.
Infusion: Gives typisk som calciumgluconat eller calciumchlorid – calciumgluconat foretrækkes da det giver mindre risiko for lokalirritation. Hvis der anvendes calciumgluconat gives 0,23 mmol calcium/ml 20 ml i 500 ml væske og gives som infusion med hastighed 50 ml/t. Væske der kan blandes op i er isoton glukose eller isoton NaCl. Ved manglende effekt kan øges til 25 ml i 250 ml væske, der ligeledes gives med 50 ml/t. Hvis der anvendes calciumchlorid gives 0,5 mmol calcium/ml 10 ml i 500 ml væske med 50 ml/t. Ved manglende effekt øges dosis til 12,5 ml i 250 ml væske med 50 ml/t. Fri Ca ion kontrolleres hver 4. time indtil den er over 1,10 mmol/l.
Injektion: Ved svære symptomer (tetani) gives injektionsbehandling, ellers ikke. Injektion skal typisk efterfølges af infusion.
Alfacalcidol: Ved moderat symptomatisk hypocalcæmi samt svær-meget svær hypocalcæmi uanset symptomer giver man også Alfacalcidol (aktivt d-vitamin). Dette giver man samtidig med at give alm. d3-vitamintilskud. Se nedenstående tabel for forslag.
| Let | Moderat | Svær | Meget svær | |
|---|---|---|---|---|
| Asymptomatisk | 1 tbl. x 2 dgl. | 1 tbl. x 4 dgl. | 1-2 tbl. x 4 dgl. Alfacalcidol 1-2μg/d | 2 tbl. x 4 dgl. Alfacalcidol 4 μg/d |
| Symptomatisk | 1 tbl. x 4 dgl. | 1-2 tbl. x 4 dgl. Alfacalcidol 1-2 μg/d | 2 tbl. x 4 dgl. / evt. i.v. infusion Alfacalcidol 2-4 μg/d | i.v. infusion + 2 tbl. x 4 dgl. Alfacalcidol 4 μg/d |
Indlæggelse: Pt. med symptomatisk hypocalcæmi eller asymptomatisk hypocalcæmi med fri Ca ion < 1,00 mmol/l skal indlægges.
D-vitaminmangel: Hvis årsagen er svær d-vitaminmangel gives støddosis af vitamin D3, hvor der gives 100.000-300.000 IE (=2.500-7.500 mcg) per os. Se mere under d-vitaminmangel.
Critical illness hypocalcæmi: Behandles kun ved svære symptomer, ellers er der ikke dokumentation for effekt af substitutionsbehandling.
Hypomagnesiæmi: Ved samtidig hypomagnesiæmi behandles hypomagnesiæmi samtidig med calciuminfusion, se under hypomagnesiæmi. Der overvejes i.v. behandling af hypomagnesiæmi ved moderat-svær hypomagnesiæmi. Se-Ca kontrolleres 4, 8, 12 og 24 efter magnesiuminfusion er opstartet. Må ikke gives som bolus, da det kan give hypocalcæmi.
Yderligere litteratur
Guidelines
I Danmark findes NBV om hypocalcæmi fra Dansk Selskab for Endokrinologi, der senest er opdateret i 2022.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
