Proteinuri

Proteinuri angiver en større udskillelse af protein i nyrerne end normalt.

Ætiologi

Proteinuri inddeles i glomerulær proteinuri, tubulær proteinuri, overflow proteinuri og postrenal proteinuri. Langt størstedelen af protein er albumin, hvorfor der ved proteinuri ofte er tale om albuminuri.

Glomerulær proteinuri: Glomerulær proteinuri er en defekt filtrationsbarriere overfor proteiner, hvorfor flere proteiner udskilles.

Tubulær proteinuri: Tubulær proteinuri skyldes nedsat reabsorption af proteiner i proximale tubuli.

Overflow proteinuri: Overflow proteinuri skyldes øget sekretion af små proteiner grundet overproduktion, f.eks. lette kæder ved myelomatose, myoglobin ved rhabdomyolyse eller frit hæmoglobin ved hæmolyse. Kan også ses hvis udskillelsen af protein overskrider den normale proximale reabsorptionsevne.

Postrenal proteinuri: Postrenal proteinuri skyldes inflammation i urinvejene, for eksempel grundet tumorer eller urinvejssten.

Udredning & diagnostik

Erkendes ofte ved urinstix, og diagnosticeres udfra spoturin eller døgnurin hvor total-protein kan undersøges. I praksis anvendes ofte albumin-undersøgelse i stedet. Ved tilstande hvor den øgede proteinudskillelse ikke er albumin, men andet protein, bør dette udredes. Dette gælder for eksempel ved rhabdomyolyse og myelomatose, men her anvendes ofte blodprøver i stedet (hhv. myoglobin/kreatininkinase og m-komponent/lette kæder).

Døgnurin: Betragtes som guldstandard. Ved undersøgelse af total-protein i døgnurin vil normalværdien være under 150 mg. protein pr. døgn.

Spoturin: Ved spoturinen måles som regel koncentrationen i g/L. Undersøgelsen er dog svær at standardisere og usikker. Ved resultat 0,18-1,26 g/L skal resultatet være ændret med mere end 98% ift. forrige måling for at det er statistisk signifikant.

Urinstix: Er meget usikker og proteinuri ved urinstix bør kvantificeres ved spoturin eller døgnurin.

Diagnostisk tankegang ved proteinuri (kilde: Harrison)

Behandling

Behandling af proteinuri afhænger af årsag og nogle gange skal det ikke behandles. 

Se mere under albuminuri.

Yderligere litteratur

Guidelines

UpToDate har udgivet en guideline omkring proteinuri, der senest er opdateret i 2022.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *