Candidiasis er svampeinfektioner med Candida-svampe. Dette kaldes også for trøske.
Ætiologi
Candida er en svampefamilie af typen gærsvampe, der er enkeltcellede og karakteriseret ved produktionen af ovale eller runde svampeceller. Disse svampe kan kolonisere bl.a. slimhinder, tarm, luftveje eller urin uden at der er tale om en infektion, men kan i nogle tilfælde også føre til en svampeinfektion. De kaldes derfor også for opportunistisk patogener, fordi de kan være en del af normalfloraen, men i visse tilfælde give infektioner. For eksempel forekommer Candida albicans som en del af normalfloraen i mundhulen hos 30-60% voksne. Giver kun sjældent UVI, fund af gærsvampe i urinen er oftest udtryk for kolonisation eller tilblanding fra hud/slimhinder. Fund af candida i ekspektorat er oftest også kolonisation, med undtagelse af svært syge immunsupprimerede, der ofte kun forekommer på intensiv. Candida pneumoni er derfor yderst sjældent.
Der skelnes mellem superficiel candidiasis og systemisk candidiasis:
- Superficiel candidiasis manifesterer sig mest som oral candidiasis (mundhulesvamp), oesophagal candidiasis, vaginal candidiasis (candida vaginit), intertrigo (hudsvamp) og paronyki (neglesvamp). Det kan opstå som følge af medicinbivirkninger ved fx. antibiotika, PPI og inhalationssteroid, hyppigt fugtigt miljø eller sved, diabetes, tandproteser og immunsuppression. Vaginal candidasis skyldes ændret vaginal flora, fx. ifm. graviditet.
- Systemisk candidiasis kaldes også for candidæmi. Det ses oftest kun ved meget syge patienter (fx. patienter på intensiv) eller ved svær immunosuppression.
Den hyppigst forekommende Candida-svamp er Candida albicans. Herudover findes der også Candida glabrata, Candida krusei, Candida dubliniensis, Candida parapsilosis, Candida tropicalis, Candida kefyr, Candida guilliermondii, Candida lusitaniae og Candida auris.
Udredning & diagnostik
Diagnosticeres typisk ved en podning der undersøges for svampe. Det er dog vigtigt at være opmærksom på at fund af svampe ofte er kolonisation og ikke nødvendigvis skal behandles.
Symptomer: Afhænger af lokationen af svampeinfektion. Oral candidasis kan give smerter, tørhed, dysfagi, vægttab, nedsat fødeindtag, hvidlige og rødlige belægninger. Hudsvamp giver rødme og hvidlige belægninger i hudfolder. Vaginal candidiasis kan give kløe og ildelugtende hvidt udflåd. Neglesvamp giver karakteristiske svampeforandringer på negle. Candidæmi giver symptomer på systemisk infektion.
Behandling
Kolonisation med svampe skal ikke nødvendigvis behandles. Superficiel candidiasis vil typisk blive behandlet med lokale svampemidler. Oesophagal candidiasis vil man dog typisk behandle med systemiske svampemidler. Systemiske candidiasis vil også blive behandlet med systemiske svampemidler, og vil ofte blive iværksat ved konf. med mikrobiologer. Candidæmi skal altid behandles.
For konkrete forslag til behandling kan man overveje følgende:
- Oral candidiasis: Kan behandles med Nystatin 1 ml x 4 dagligt i 2 uger. Skal dispenseres via lille sprøjte og skal køres rundt i munden. Alternativ Brentan mundhulegel 2,5 ml (1/2 måleske) x 3 – mundhulegel er kontraindiceret til spædbørn under 4 mdr grundet manglende synkerefleks. Ved recidiv eller svær sygdom vælges nogle gange Fluconazol 50-200 mg dgl.
- Oesophagal candidiasis: Vil man ofte behandle med fluconazol, fx. Fluconazol 200-400 mg dgl. i 2 uger.
- Hudsvamp: Kan behandles med Brentan eller Brentacort creme 2 gange dagligt i 2 uger.
- Vaginal candidiasis: Kan behandles med Canesten creme 3 gange daglig i 2 uger + vaginaltablet oplægges dybt i skeden. Som alternativ Brentan vaginalkapsel.
- Neglesvamp: Behandles med Finail neglelak 1-2 gange ugentligt i 6 måneder for fingernegle og 12 måneder for tånegle. Hvis utilstrækkelig effekt kan suppleres med Terbinafin tabl. 250 mg x 1 dgl. i 6 uger for fingernegle og 12 uger for tånegle.
- Candidæmi: Behandling iværksættes efter konf. med mikrobiologer. Se mere på Candidæmi.
Hvis pt. har tandprotese og får mundhulesvamp, skal den hver aften skrubbes grundigt med vand og evt. tandpasta. Derefter skal den lægges i et glas og dækkes med 0,12% Chlorhexidin over natten. Det vigtigste er, at den skrubbes grundigt dagligt. Ved inhalationssteroider da drikkes et glas vand efter inhalation.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
