Koagulasenegative stafylokokker er en gruppe af stafylokokker, der ikke er positive for koagulase.
Baggrund
Det er for praktiske formål alle undtagen Staphylococcus aureus. Staphylococcus lugdunensis har dog samme virulensegenskaber som S. aureus, og skal derfor ofte udredes og behandles på samme måde, hvorfor denne kræver særlig opmærksomhed. Eksempler på koagulasenegative stafylokokker er Staphylococcus capitis, Staphylococcus epidermidis, Staphylococcus hominis, Staphylococcus lugdunensis, Staphylococcus saprophyticus, Staphylococcus caprae, Staphylococcus saccharolyticus, Staphylococcus warneri, Staphylococcus haemolyticus, Staphylococcus simulans, auricularis, Staphylococcus cohnii, Staphylococcus xylosus og Staphylococcus schleiferi. S. epidermidis gik tidligere under navnet Staphylococcus albus, fordi de på en dyrkningsplade danner hvide kolonier, hvorfor man også kalder dem hvide stafylokokker.

Koagulasenegative stafylokokker har ikke så mange virulensfaktorer som S. aureus og giver derfor ikke lige så hyppigt infektioner. De har ikke lige så mange adhæsionsfaktorer som S. aureus. De har en biofilm der let kan klistre til fremmedlegemer. S. lugdunensis er dog en undtagelse, denne har samme virulensegenskaber som S. aureus.
Behandling
De koagulase-negative stafylokokker er ofte multiresistente. Ofte kræves ikke behandling, da der er tale om forurening. Hvis de forekommer i bloddyrkninger vil man dog overveje behandling i nogle tilfælde. Staphylococcus lugdunensis har dog samme virulensegenskaber som S. aureus, og skal derfor ofte udredes og behandles på samme måde.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.