Steatotisk leversygdom (SLD)

Steatotisk leversygdom (SLD) er et udtryk for ophobning af fedt i leveren. Tilstanden kaldes også for fedtlever eller steatose.

Ætiologi

SLD skyldes hyppigt alkoholoverforbrug, og derfor skelnes mellem fedtlever udløst af alkoholoverforbrug (alkoholisk fedtlever) og non-alkoholisk fedtlever. Årsagerne til fedtlever er hyppigst alkohol, overvægt, dårlig kost. Man betragter fedtlever som den hepatiske manifestation af det metaboliske syndrom. Det kan dog også være udløst af medicin, såsom binyrebarkhormoner, Tamoxifen og Valproat. I Danmark skønnes 1 million at have MASLD, mens 60.000 har MASH. Prævalensen for SLD er 30%.

NAFLD-nomenklatur: Non-alkoholisk fedtlever kan præsentere sig som Non-alkoholisk fedtleversygdom (NAFLD) hvor der ses steatose, men uden tegn til leverskade, eller som Non-alkoholisk steatohepatitis (NASH), hvor der ses leverskade og inflammation. NAFLD-nomenklaturen er den gamle nomenklatur og nu afløst af MASLD-nomenklaturen i 2023.

MASLD-nomenklatur: SLD kan også klassificeres efter om der er samtidige risikofaktorer, nemlig overvægt, type 2 diabetes, hyperlipidæmi eller hypertension. Hvis man har risikofaktorer og steatose kaldes det Metabolic Dysfunction Associated Steatotic Liver Disease (MASLD). Har man herudover steatohepatitis kaldes det Metabolic Dysfunction Associated Steatotic Hepatitis (MASH). Hvis man har MASLD på baggrund af alkoholoverforbrug kaldes det MetALD. Klassifikationen med SLD, MASLD, MASH og MetALD er en nyere klassifikation, der afløser den tidligere NAFLD/NASH klassifikation.

Ny SLD nomenklatur fra 2023 (Kilde AASLD)

Udredning & diagnostik

SLD diagnosticeres ved enten billeddiagnostisk (hyppigst på UL) eller ved leverbiopsi påvist steatose. Guldstandard for fedtleversygdom er en leverbiopsi, men tages ikke systematisk.

Paraklinik: Samtidig forhøjede levertal af parenkymatøst mønster kan indikere steatohepatitis. Udover levergaldetal bør man også kontrollere lipider, HbA1c, TSH. Man kan også overveje en FIB-4.

Symptomer: Tilstanden er hyppigt asymptomatisk.

Billeddiagnostik: Steatose påvises hyppigst på UL af abdomen. Det kan dog også påvises ved CT, MR eller fibroscan.

Patologi: Steatose kan også påvises ved en leverbiopsi, der som udgangspunkt tages for at se om der er samtidig inflammation eller levercirrose.

Behandling

Behandlingen er ved alkoholudløst SLD alkoholophør oved non-alkoholisk SLD livsstilsintervention. Der anbefales derfor vægttab, fysisk aktivitet og diætintervention mhp. vægttab. Ved samtidig andre livsstilssygdomme skal disse behandles.

Der findes ikke godkendte lægemidler til behandling af SLD. Vitamin E og GLP-1 analoger menes dog at kunne reducere steatose.

Kaffe menes at have en beskyttende effekt mod udvikling af SLD.

Prognose

MASLD eller simpel steatose uden risikofaktorer er ikke associeret med øget mortalitet. MASH kan progrediere til fibrose eller cirrose. Cirka 20-40% med MASH udvikler svær fibrose og af dem udvikler 10% levercirrose. Generelt giver SLD en højere risiko for at udvikle andre sygdomme inden for det metaboliske syndrom, herunder hypertension og type 2 diabetes.

Pt. med MASH har en 5 års risiko for at udvikle hepatocellulært carcinom (HCC) på 0,25-7,6%.

SLD hos personer der ikke indtager alkohol har en meget bedre prognose ift. dem der har alkoholoverforbrug.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *