Steatotisk leversygdom (SLD)

Steatotisk leversygdom (SLD) er et udtryk for ophobning af fedt i leveren. Tilstanden kaldes også for fedtlever eller steatose.

Ætiologi

SLD skyldes hyppigt alkoholoverforbrug, og derfor skelnes mellem fedtlever udløst af alkoholoverforbrug (alkoholisk fedtlever) og non-alkoholisk fedtlever. Årsagerne til fedtlever er hyppigst alkohol, overvægt, dårlig kost, medicin (fx. kortikosteroider, MTX, Tamoxifen etc.), hepatitis C, hæmokromatose, cøliaki, HIV, malnutrition, Wilson’s sygdom m.m.. Man betragter fedtlever som den hepatiske manifestation af det metaboliske syndrom. Det kan dog også være udløst af medicin, såsom binyrebarkhormoner, Tamoxifen og Valproat.

I Danmark skønnes 1 million at have MASLD, mens 60.000 har MASH. På verdensplan har 30-40% MASLD, mens det er 70-80% hos pt. med fedme og 60-70% med type 2 diabetes. Virka dobbelt så mange mænd har MADLD som kvinder. Prævalensen for SLD er 30%, og peaker typisk i 45-55 års alderen.

NAFLD-nomenklatur: Non-alkoholisk fedtlever kan præsentere sig som Non-alkoholisk fedtleversygdom (NAFLD) hvor der ses steatose, men uden tegn til leverskade, eller som Non-alkoholisk steatohepatitis (NASH), hvor der ses leverskade og inflammation. NAFLD-nomenklaturen er den gamle nomenklatur og nu afløst af MASLD-nomenklaturen i 2023.

MASLD-nomenklatur: SLD kan også klassificeres efter om der er samtidige risikofaktorer, nemlig overvægt, type 2 diabetes, hyperlipidæmi eller hypertension. Hvis man har risikofaktorer og steatose kaldes det Metabolic Dysfunction Associated Steatotic Liver Disease (MASLD). Har man herudover steatohepatitis kaldes det Metabolic Dysfunction Associated Steatotic Hepatitis (MASH). Hvis man har MASLD på baggrund af alkoholoverforbrug kaldes det MetALD. Hvis man ingen metaboliske risikofaktorer har, kaldes det kryptogen SLD. Klassifikationen med SLD, MASLD, MASH og MetALD er en nyere klassifikation, der afløser den tidligere NAFLD/NASH klassifikation.

Steatose opstår ved øget optag af frie fedtsyrer fra kosten til leveren, øget hepatisk lipogenese, nedsat forbrænding af frie fedtsyrer i leveren og nedsat transport af triglycerider til VLDL (very low density lipoprotein). Insulinresistens fører til lipolyse i fedtvæv og hepatisk lipogenese, der forværrer tilstanden. Ophobning af fedt i leveren kan føre til lipotoxicitet i leveren, hvilket fører til inflammation, celledysfunktion og celledød ved MASH.

Ny SLD nomenklatur fra 2023 (Kilde AASLD)

Udredning & diagnostik

SLD diagnosticeres ved enten billeddiagnostisk (hyppigst på UL) eller ved leverbiopsi påvist steatose. Guldstandard for fedtleversygdom er en leverbiopsi, men tages ikke systematisk. MASLD diagnosticeres ved UL-påvist steatose samt mindst 1 risikofaktor og intet alkoholoverforbrug (under 2/3 genstande daglig ved kvinder/mænd) eller kendt årsag til steatose.

Paraklinik: Samtidig forhøjede levertal af parenkymatøst mønster kan indikere steatohepatitis. Udover levergaldetal bør man også kontrollere lipider, HbA1c, TSH. Man kan også overveje en FIB-4.

Symptomer: Tilstanden er hyppigt asymptomatisk.

Billeddiagnostik: Steatose påvises hyppigst på UL af abdomen. Det kan dog også påvises ved CT, MR eller fibroscan.

Patologi: Steatose kan også påvises ved en leverbiopsi, der som udgangspunkt tages for at se om der er samtidig inflammation eller levercirrose.

Behandling

Behandlingen er ved alkoholudløst SLD alkoholophør udover non-alkoholisk SLD livsstilsintervention. Der anbefales derfor vægttab, fysisk aktivitet og diætintervention (low card low fat diæt) mhp. vægttab. Ved samtidig andre livsstilssygdomme skal disse behandles.

Der findes ikke godkendte lægemidler til behandling af SLD. Vitamin E og GLP-1 analoger menes dog at kunne reducere steatose. Ved MASH med moderat-avanceret fibrose er Resmetirom og Semaglutid godkendt i USA til behandling heraf.

Kaffe menes at have en beskyttende effekt mod udvikling af SLD.

Prognose

MASLD eller simpel steatose uden risikofaktorer er ikke associeret med øget mortalitet, men er associeret med hepatocellulært karcinom, kardiovaskulær sygdom og extrahepatisk cancer. MASH kan progrediere til fibrose eller cirrose. Cirka 20-40% med MASH udvikler svær fibrose og af dem udvikler 10% levercirrose. Generelt giver SLD en højere risiko for at udvikle andre sygdomme inden for det metaboliske syndrom, herunder hypertension og type 2 diabetes.

Pt. med MASH har en 5 års risiko for at udvikle hepatocellulært carcinom (HCC) på 0,25-7,6%.

SLD hos personer der ikke indtager alkohol har en meget bedre prognose ift. dem der har alkoholoverforbrug.

Yderligere litteratur

Guidelines

DSGH har udgivet en guideline om MASLD opdateret senest 2024.

Reviews

JAMA har i 2025 udgivet et review om MASLD.

RCT

JAMA udgav i 2024 et RCT hvor man undersøgte om acetylsalicylsyre kunne reducere fedt i leveren hos patienter med MADLD uden cirrose. Deltagerne fik enten 81 mg aspirin daglig eller placebo, og resultatet var et signifikant fald i fedtindholdet i leveren efter 6 måneder.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Læs også