Crohns sygdom eller Morbus Crohn er en form for inflammatorisk tarmsygdom (IBD).
Ætiologi
Crohns sygdom er en form for IBD, men hvor Colitis ulcerosa kun afficierer colon afficerer Crohns sygdom hele GI-kanalen. I nogle tilfælde ender man ikke med at kunne skelne mellem Colitis ulcerosa og Crohns sygdom, dette kaldes indeterminate colitis eller IBD unclassified. Morbus Crohn er en autoimmun sygdom, der menes at være multifaktorel betinget af gener, tarmens mikrobiom og miljømæssige faktorer som rygning, medicin og kosten. Rygning øger risikoen for Morbus Crohn i modsætning til Colitis ulcerosa.
Sygdommen opstår hyppigst i 15-25 års alderen og har en incidens på 6-23 pr. 100.000/år, samt en prævalens på 96-318 pr. 100.000 personår. Incidensen er stigende specielt i Vesten.
Udredning & diagnostik
Crohns sygdom bør mistænkes ved langvarig blodig og slimholdig diarre. Diagnosen stilles ved kombination af klinik, endoskopi og biopsi. Relevant differentialdiagnose er Colitis ulcerosa.
Symptomer: Typisk mavesmerter (koliksmerter), diarre, meteorisme, kvalme, opkast og vægttab. Diarre er typisk purulent og med blod. Symptomer er ofte postprandielle. Ved ileitis eller ileokolitis kan også ses feber, kvalme, opkast og vægttab. Man ser også hyppigt perianallidelser og fistulering. Der ses også ekstraintestinale symptomer som artritis, after, osteoporose, leversygdom, lungesygdom og anæmi.
Paraklinik: Ofte uspecifik biokemi. Kan have anæmi og forhøjet CRP.
Mikrobiologi: Man vil typisk undersøge fæces for tarmpatogene bakterier og clostridium difficile.
Endoskopi: Koloskopi anvenes til at fastslå diagnosen og undersøge for sygdomsudbredelsen. Kapselendoskopi kan finde læsioner i tyndtarmen der ikke kan erkendes billeddiagnostisk, men er kontraindiceret ved stenoser.
Billeddiagnostik: MR anvendes som led i diagnostikken. CT kan anvendes til at fastslå sygdomsudbredelsen og abscesser. UL anvendes også i nogle tilfælde.
Behandling
Der findes ingen kurativ behandling, som ved colitis ulcerosa. Behandling sigter mod at sænke risikoen for recidiv.
Medicinsk behandling: 5-aminosalicylsyre har ingen effekt på Crohns sygdom, i stedet behandles typisk med thiopuriner eller methotrexat. Ved tegn til akut sygdom er steroider hjørnestenen i behandlingen, senere evt. biologiske lægemidler.
Kirurgi: Anvendes ved medicinsk behandlingssvigt og komplikationer, herunder perforation, fistulering, abscesser og ileus.
Loperamid: Loperamid kan anvendes symptomatisk med forsigtighed til at begrænse diarre ved mild sygdom, men er relativt kontraindiceret ved svær sygdom.
Rygning: Rygestop anbefales da rygere har en højere recidivrate.
Antibiotika: Ved bakteriel overvækst behandles nogle gange med Metronidazol.
AK-behandling: Man skal overveje profylaktisk AK behandling grundet øgede risiko for tromber ved akut udbrud.
Ernæringsterapi: Ved udbrud overvejelse om ernæringsterapi.
Komplikationer
Indsnævring af tyndtarmslumen grundet inflammation eller fibrose kan føre til stenose og tyndtarmsobstruktion, hvilket kan give subileus eller uleus. Der kan desuden ses perforation, dannelse af abscesser og fistulering. Fistulering kan både være entero-enteriske hvor det er imellem forskellige tarmsegmenter og enterokutane hvor det er fra tarm og ud til huden. Abscesser kan ses perianalt og intraperitonealt.
Yderligere litteratur
Review
JAMA har i 2021 udgivet et review for behandlingen af Morbus Crohn.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
Skriv et svar