Nye studier sætter fokus på AK-behandling ved subklinisk AFLI, altså atrieflimmer detekteret på wearable device som fx. et Apple Watch.
I takt med udbredelsen af wearable devices der kan detektere atrieflimmer, som fx. et Apple Watch, diskuteres det om denne gruppe patienter har lige så stor gavn af AK-behandling. På nuværende tidspunkt er praksis ved device-detekteret atrieflimmer, at denne bekræftes og håndteres ift. generelle guidelines. Iht. danske guidelines kan atrieflimmer diagnosticeres ved en enkelt afledning hvis det har varet mindst 30 sekunder. EHRA har også udgivet en guideline for håndtering af devices til detektion af arytmier.
Patienter med subklinisk AFLI har en højere risiko for apopleksi end patienter uden AFLI, men risikoen er lavere end patienter med klinisk AFLI. Når subklinisk AFLI progredierer til klinisk AFLI stiger også risikoen for apopleksi. Typisk er risikoen ved subklinisk AFLI omkring 1,1-1,2% pr. år, mens den er ca. 3% pr. år ved klinisk AFLI.
Nye studier
I slutningen af 2023 kom ARTESIA studiet, der kiggede på Apixaban (Eliquis) til behandling af subklinisk AFLI. Her sammenlignede man behandling med Apixaban med Acetylsalicylsyre (ASA) hos patienter med subklinisk AFLI og CHA2DS2-VASc score på mindst 3 point. I studiet fandt man forekomsten af apopleksi i Apixaban gruppen på 0,78% pr. patientår, mens den var 1,21% pr. patientår i acetylsalicylsyre-gruppen. Man fandt også at de apopleksier der blev set i Apixaban gruppen havde et bedre outcome end Acetylsalicylsyre-gruppen.
Der er for nylig kommet en subgruppeanalyse af ARTESIA studiet, hvor man har kigget på risikoen for apopleksi eller systemisk emboli, og her finder man en fordel sammenlignet med kun ASA hvis CHA2DS2VASc score er over 4, mens der ikke var nogen fordel hvis CHA2DS2VASc score var under 4. En CHA2DS2VASc score på 4 var et gråzoneområde.
Et af de andre studier der har kigget nærmere på AK-behandling ved subklinisk AFLI er NOAH-AFNET 6 studiet. I studiet kiggede man på om Edoxaban (Lixiana) var effektiv og sikker til denne patientgruppe. Det viste at Edoxaban ikke var associeret med en lavere risiko for kardiovaskulær død, apopleksi eller systemisk emboli ift. placebo. Til gengæld var det associeret med en større risiko for død eller større blødning. Grundet dette resultat blev studiet også stoppet før tid.
Vigtigste pointer
Disse studier viser at AK-behandling også skal overvejes ved subklinisk AFLI, selvom risikoen er mindre end ved klinisk AFLI. ARTESIA studiet peger på en grænse på CHA2DS2VASc score på 4, men dette er sammenlignet med alternativet at give ASA.
Referencer
- Healey JS, Lopes RD, Granger CB, Alings M, Rivard L, McIntyre WF, Atar D, Birnie DH, Boriani G, Camm AJ, Conen D, Erath JW, Gold MR, Hohnloser SH, Ip J, Kautzner J, Kutyifa V, Linde C, Mabo P, Mairesse G, Benezet Mazuecos J, Cosedis Nielsen J, Philippon F, Proietti M, Sticherling C, Wong JA, Wright DJ, Zarraga IG, Coutts SB, Kaplan A, Pombo M, Ayala-Paredes F, Xu L, Simek K, Nevills S, Mian R, Connolly SJ; ARTESIA Investigators. Apixaban for Stroke Prevention in Subclinical Atrial Fibrillation. N Engl J Med. 2023 Nov 12. doi: 10.1056/NEJMoa2310234. Epub ahead of print. PMID: 37952132.
- Lopes RD, Granger CB, Wojdyla DM, McIntyre WF, Alings M, Mani T, Ramasundarahettige C, Rivard L, Atar D, Birnie DH, Boriani G, Amit G, Leong-Sit P, Rinne C, Duray GZ, Gold MR, Hohnloser SH, Kutyifa V, Benezet-Mazuecos J, Cosedis Nielsen J, Sticherling C, Benz AP, Linde C, Kautzner J, Mabo P, Mairesse GH, Connolly SJ, Healey JS. Apixaban vs Aspirin According to CHA2DS2-VASc Score in Subclinical Atrial Fibrillation: Insights From ARTESiA. J Am Coll Cardiol. 2024 Jul 23;84(4):354-364. doi: 10.1016/j.jacc.2024.05.002. Epub 2024 May 19. PMID: 39019530.
- Kirchhof P, Toennis T, Goette A, et al. Anticoagulation with edoxaban in patients with atrial high-rate episodes. N Engl J Med 2023;389:1167-1179.
- Svennberg E. What Lies beneath the Surface – Treatment of Subclinical Atrial Fibrillation. N Engl J Med. 2023 Nov 12. doi: 10.1056/NEJMe2311558. Epub ahead of print. PMID: 37952129.
- Svennberg E, Tjong F, Goette A, Akoum N, Di Biase L, Bordachar P, Boriani G, Burri H, Conte G, Deharo JC, Deneke T, Drossart I, Duncker D, Han JK, Heidbuchel H, Jais P, de Oliviera Figueiredo MJ, Linz D, Lip GYH, Malaczynska-Rajpold K, Márquez M, Ploem C, Soejima K, Stiles MK, Wierda E, Vernooy K, Leclercq C, Meyer C, Pisani C, Pak HN, Gupta D, Pürerfellner H, Crijns HJGM, Chavez EA, Willems S, Waldmann V, Dekker L, Wan E, Kavoor P, Turagam MK, Sinner M. How to use digital devices to detect and manage arrhythmias: an EHRA practical guide. Europace. 2022 Jul 15;24(6):979-1005. doi: 10.1093/europace/euac038. Erratum in: Europace. 2022 Jul 15;24(6):1005. doi: 10.1093/europace/euac067. Erratum in: Europace. 2023 Feb 16;25(2):486. doi: 10.1093/europace/euac227. PMID: 35368065.
- Atrieflimmer (Cardio.dk)