Et nyt studie undersøger sammenhængen mellem d-dimer og overlevelsen for akut indlagte patienter.
D-dimer forbindes ofte med tromboemboliske events som DVT eller lungeemboli, men har også vist sig at have værdi som prognostisk markør. En forhøjet d-dimer ses ved mange tilstande og er i sig selv associeret med en højere mortalitet. Omvendt er en normal associeret med et godt outcome ved akut sygdom. D-dimer forhøjes også ved inflammation som følge af aktivering af koagulationssystemet, så tidligt som 30 minutter efter og er ofte forhøjet flere dage efter.
Et nyt registerstudie undersøgte sammenhængen mellem en normal d-dimer (cut off på 0,5) og overlevelsen 30 dage og 1 år efter indlæggelsestidspunktet. I studiet er der lavet nedenstående heatmap, hvor man kan se overlevelsesraten afhængig af alder og comorbiditet, hvis d-dimer er normal.
I studiet kan man se at for personer under 50 år uden comorbiditet betyder en normal d-dimer at man har under 0,1% risiko for at dø inden for et år, hvilket svarer til risikoen for pludselig hjertedød i Europa. Til gengæld ser det ikke ud til at man kan anvende d-dimer til at finde personer med høj overlevelsesrate hos ældre eller comorbide.
Studiet her undersøgte patienter der fik målt en d-dimer uanset indikationen. Derfor kan man ikke vide hvad resultatet ville være hvis man screenede alle patienter med d-dimer. Man kan heller ikke se hvad resultatet ville være, hvis patienterne i det grønne område ikke får sygehusbehandling.
Vigtigste pointer
- Normal d-dimer kan anvendes som prognostisk markør hos yngre uden comorbiditet, men i mindre grad hos ældre med comorbiditet.
