Digoxin er et lægemiddel der anvendes som frekvensregulerende lægemiddel ved AFLI.
Præparatvalg
Digoxin findes både i tabletform og til intravenøs brug. Hvis pt. kan indtage tabletter vil man hyppigst vælge tabletform.
Indikationer
Hurtig AFLI med behov for frekvensregulering. Det er mindre effektivt til frekvenskontrol under fysisk aktivitet sammenlignet med betablokker.
Før i tiden blev Digoxin også brugt ved hjertesvigt, men dette gør man ikke mere.
Dosering
Ved behov for akut digitalisering gives 500 mcg som engangsdosis efterfulgt at 250 mcg 6 og 12 timer senere. Herefter opstartes vedligeholdelsesdosis. I.v. dosis svarer til 80% af peroral dosis, men i praksis giver man samme dosis.
Vedligeholdelsesdosis udregnes udfra alder, vægt og kreatinin ift. nedenstående skema. Antallet angiver antallet af tabletter med styrken 62,5 mcg.
| Alder | Nyrefunktion | 50-59 kg | 60-79 kg | 80-90 kg |
|---|---|---|---|---|
| 15-49 år | Kreatinin 50-139 | 4 | 5 | 6 |
| Kreatinin 140-229 | 2 | 3 | 4 | |
| Kreatinin>230 | 2 | 2 | 2 | |
| 50-69 år | Kreatinin 50-139 | 3 | 4 | 5 |
| Kreatinin 140-229 | 2 | 3 | 3 | |
| Kreatinin>230 | 1 | 2 | 2 | |
| 70-89 år | Kreatinin 50-139 | 2 | 3 | 4 |
| Kreatinin 140-229 | 2 | 2 | 3 | |
| Kreatinin>230 | 1 | 2 | 2 |
Nedsat nyrefunktion
Digoxin udskilles primært renalt, og clearance falder ved nedsat nyrefunktion. Dosisjustering er nødvendig. Digoxin fjernes minimalt ved dialyse. Serumkoncentration og EKG bør følges nøje, især ved ændringer i nyrefunktion.
Knusning
Digoxin kan knuses.
Farmakologi
Digoxin hæmmer Na+/K+-ATPase i myokardieceller, hvilket øger intracellulær calcium og forstærker kontraktilitet (positiv inotrop effekt). Det har også parasympatiske effekter via vagusnerven, hvilket sænker AV-knudeledning og hjertefrekvens. Biotilgængelighed er 60–80 % for tabletter, og halveringstiden er ca. 36–48 timer ved normal nyrefunktion, forlænget ved nyreinsufficiens. Digoxin metaboliseres minimalt og udskilles uændret via nyrerne.
Bivirkninger, kontraindikationer & forsigtighed
For alle bivirkninger, kontraindikationer og forsigtighedsregler, tjek Promedicin og Produktresume. Her fremhæves nogle af dem.
Hyppigste bivirkninger er GI-bivirkninger, heraf kvalme, opkast, mavesmerter og appetitløshed. Der kan også ses hovedpine, forvirring, synsforstyrrelser og arytmier og AV-blok.
Digoxin er kontraindiceret ved hypokaliæmi og hypomagnesiæmi.
Digoxin bør ikke gives ved et accessorisk ledningsbundt. Det blokerer for AV-overledningen, så den elektriske aktivitet styres gennem det accessoriske ledningsbundt, og dette vil øge frekvensen voldsomt, med risiko for VT.
Overdosering
Toksiske serumkoncentrationer (>2,0 µg/L) kan forårsage livstruende arytmier (ventrikeltakykardi, AV-blok), kvalme, hyperkaliæmi og neurologiske symptomer. Der findes en antidot, der kaldes Digibind (dig-oxin immun Fab)
Seponering
Overvej seponering ved paroksystisk AFLI hvor der er sinusrytme. Kan seponeres umiddelbart.
Seponer Digoxin ved hjertesvigt med normal systolisk ventrikulær funktion, da der ingen tydelig evidens er for effekt
Markedsføring
I Danmark markedsføres stoffet som Digoxin. Kaldes i udlandet for Lanoxin.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
