Formepizol er en antidot til methanol og ethylenglykol.
Indikationer
Anvendes ved forgiftning med methanol og ethylenglykol (kølervæske).
Dosering
Typisk gives 15 mg/kg i.v. som bolus over 30 minutter, herefter 10 mg/kg hver 12. time indtil forgiftningen er overstået. Man kan overveje at øge dosis igen til 15 mg/kg efter 48 timer, hvor der er risiko for autoinduktion, hvor forbrændingshastigheden øges.
Ved samtidig hæmodialyse forkortes intervallet hvor der gives vedligeholdelsesdosis typisk til 4 timer, da formepizol også fjernes ved hæmodialyse.
Nedsat nyrefunktion
Fomepizol elimineres hovedsageligt hepatisk. Der justeres typisk ikke ift. nyrefunktion, men intervallet mellem vedligeholdesesdosis nedsættes ved samtidig hæmodialyse da formepizol også fjernes ved hæmodialyse.
Farmakologi
Virker ved kompetitivt at hæmme alkoholdehydrogenase (ADH), der omdanner methanol til methanol, og dermed også dannelsen af methanal som er den mest toksiske metabolit ved methanolforgiftning. På samme måde hæmmes dannelsen af glykolsyre og oxalsyre ved ethylenglykol. Har kun effekt til at bremse forgiftningen, hvis methanol eller ethylenglykol endnu ikke er omdannet til toksiske metabolitter.
Bivirkninger, kontraindikationer & forsigtighed
For alle bivirkninger, kontraindikationer og forsigtighedsregler, tjek Promedicin og Produktresume. Her fremhæves nogle af dem.
Ved samtidig ethanolindgift vil ADH hæmning kunne føre til ophobning af ethanol.
Overdosering
Forholdsvis lav toksicitet. Symptomer kan være sedation, svimmelhed, kvalme, leverenzymstigning. Behandles symptomatisk, evt. ved hæmodialyse.
Seponering
Seponeres typisk når se-methanol eller se-ethylenglykol < 6, acidose korrigeret og klinisk bedring.
Markedsføring
Formepizol anvendes også i Danmark til behandling af forgiftninger. Markedsføres også som Antizol.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar