Haloperidol er en 1. generations antipsykotikum.
Indikationer
Anvendes ved behov for antipsykotikum, fx. ved følgende tilstande:
- Skizofreni og skizoaffektiv lidelse, akut mani, samt svær psykomotorisk agitation og aggression.
- Tics ved Tourettes syndrom og svær chorea ved Huntingtons sygdom.
- Akut delirium, når non-farmakologiske tiltag er utilstrækkelige.
- Kvalme.
Dosering
Dosering er individuel og afhænger af den kliniske tilstand. Det tilstræbes altid at anvende lavest mulige effektive dosis. Eksempler på doseringsforslag:
- Akut agitation/delirium: Ofte 1-5 mg peroralt (p.o.) eller intramuskulært (i.m.). Dosis kan titreres efter respons, typisk med et interval på 1-4 timer. Hos ældre bør startdosis halveres (f.eks. 0,5-1 mg).
- Skizofreni/psykose: Startdosis typisk 2 mg/døgn. Vedligeholdelsesdosis ligger oftest mellem 1 og 10 mg/døgn fordelt på 1-2 doser.
Nedsat nyrefunktion
Farmakokinetikken for haloperidol påvirkes ikke i klinisk signifikant grad af nedsat nyrefunktion, da lægemidlet primært metaboliseres og udskilles via leveren. Dosisjustering er som udgangspunkt ikke nødvendig ved let til moderat nedsat nyrefunktion, men forsigtighed og langsommere titrering tilrådes ved svær nyreinsufficiens på grund af potentiel generel skrøbelighed hos disse patienter.
Knusning
Tabletter kan knuses, men man kan med fordel anvende andre lægemiddelformer, fx. oral opløsning.
Farmakologi
Haloperidol er et butyrophenonderivat, der fungerer som et 1. generations antipsykotikum. Den primære antipsykotiske og antiemetiske effekt skyldes en potent og kompetitiv blokade af dopamin D2-receptorer i henholdsvis de mesolimbiske baner, striatum og area postrema. Stoffet har minimal antikolinerg og antihistaminerg virkning, og kun svag alfa-1-adrenerg blokerende effekt.
Biotilgængeligheden p.o. er ca. 60-70 % grundet first-pass metabolisme. Det er stærkt lipofilt med et stort fordelingsvolumen. Metaboliseres i leveren, overvejende via glukuronidering samt enzymsystemerne CYP3A4 og CYP2D6. T½ for peroral indtagelse er gennemsnitligt 12-38 timer, hvilket muliggør dosering én gang i døgnet ved vedligeholdelsesbehandling.
Bivirkninger, kontraindikationer & forsigtighed
Ekstrapyramidale symptomer (EPS) er meget hyppige og dosisafhængige (akut dystoni, parkinsonisme, akatisi). Tardiv dyskinesi kan opstå ved langtidsbehandling. Forlængelse af QTc-intervallet, hvilket medfører risiko for Torsades de Pointes. Øvrige bivirkninger kan være hyperprolaktinæmi (amenoré, galaktoré, gynækomasti), sedation, ortostatisk hypotension, og i sjældne tilfælde det livstruende maligne neuroleptikasyndrom (MNS).
| Systemorganklasse | Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
| Meget almindelige (> 10 %) | ||
| Nervesystemet | Dyskinesier, Ekstrapyramidale gener | Hovedpine |
| Psykiske forstyrrelser | Agitation | Søvnløshed |
| Almindelige (1-10 %) | ||
| Øjne | Synsforstyrrelser | |
| Mave-tarm-kanalen | Kvalme, Mundtørhed, Obstipation, Opkastning, Øget spytsekretion | |
| Lever og galdeveje | Leverpåvirkning | |
| Undersøgelser | Vægtændring | |
| Knogler, led, muskler og bindevæv | Øget muskeltonus | |
| Nervesystemet | Akatisi, Dystoni, Hypokinesi, Okulogyration, Svimmelhed, Tardive dyskinesier, Tremor | |
| Psykiske forstyrrelser | Depression, Psykose | Døsighed |
| Nyrer og urinveje | Urinretention | |
| Det reproduktive system og mammae | Erektil dysfunktion | |
| Hud og subkutane væv | Hududslæt | |
| Vaskulære sygdomme | Hypotension, Ortostatisk hypotension | |
| Ikke almindelige (0,1-1 %) | ||
| Blod og lymfesystem | Leukopeni | |
| Hjerte | Takykardi | |
| Øjne | Sløret syn | |
| Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Temperaturstigning | |
| Lever og galdeveje | Hepatitis | Icterus |
| Immunsystemet | Allergiske reaktioner | Urticaria |
| Knogler, led, muskler og bindevæv | Kramper, Rigiditet | Muskelstivhed |
| Nervesystemet | Gangforstyrrelser, Parkinsonisme, Sedation, Torticollis | |
| Psykiske forstyrrelser | Konfusion | Rastløshed |
| Det reproduktive system og mammae | Amenoré | Dysmenoré, Galaktoré, Nedsat libido, Smerter i brysterne, Ubehag i brysterne |
| Luftveje, thorax og mediastinum | Dyspnø | |
| Hud og subkutane væv | Fotosensibilitet | Hudkløe, Øget svedtendens |
| Vaskulære sygdomme | Ødemer | |
| Sjældne (0,01-0,1 %) | ||
| Det endokrine system | Hyperprolaktinæmi | |
| Øjne | Nystagmus | |
| Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Malignt neuroleptikasyndrom | |
| Undersøgelser | Forlænget QT-interval | |
| Knogler, led, muskler og bindevæv | Muskelkramper | |
| Nervesystemet | Trismus | |
| Det reproduktive system og mammae | Seksuelle forstyrrelser | Menoragi, Menstruationsforstyrrelser |
| Luftveje, thorax og mediastinum | Bronkospasme | |
| Ikke kendt hyppighed | ||
| Blod og lymfesystem | Pancytopeni, Trombocytopeni | |
| Hjerte | Torsades de pointes-takykardi, Ventrikelflimren, Ventrikulær ekstrasystoli, Ventrikulær takykardi | |
| Det endokrine system | Uhensigtsmæssig produktion af antidiuretisk hormon – SIADH | |
| Øjne | Akut glaukom (er set ved samtidig indgift af antikolinerge stoffer fx levodopa) | |
| Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Hypotermi, Pludselig død | |
| Lever og galdeveje | Fulminant leversvigt, Kolestase | |
| Immunsystemet | Anafylaktisk reaktion, Angioødem, Ansigtsødem | |
| Metabolisme og ernæring | Hypoglykæmi | |
| Knogler, led, muskler og bindevæv | Rhabdomyolyse | |
| Nervesystemet | Akinesi | |
| Det reproduktive system og mammae | Gynækomasti, Priapisme | |
| Luftveje, thorax og mediastinum | Laryngal ødem, Laryngospasme | |
| Hud og subkutane væv | Eksfoliativ dermatitis | |
| Vaskulære sygdomme | Leukocytoklastisk vasculitis | |
Haloperidol er kontraindiceret ved koma, svær CNS-depression, Parkinsons sygdom, Lewy body-demens. Desuden kontraindiceret ved klinisk signifikant hjertesygdom (f.eks. nyligt AMI, dekompenseret hjerteinsufficiens), kendt medfødt eller erhvervet QTc-forlængelse, samt ved ubehandlet hypokaliæmi.
Bør anvendes med stor forsigtighed hos ældre patienter med demensrelateret psykose, da atypiske og typiske antipsykotika er forbundet med en øget mortalitet (ofte grundet kardiovaskulære hændelser eller infektion) i denne population. EKG bør overvejes før og under behandlingen for at monitorere QTc-intervallet, og elektrolytforstyrrelser (især kalium og magnesium) skal korrigeres forud for behandlingsstart. Krampetersklen kan sænkes, hvorfor forsigtighed hos epilepsipatienter er nødvendig.
Overdosering
Symptomer ved overdosering domineres af udtalte ekstrapyramidale symptomer (rigiditet, tremor), svær sedation overgående i koma, hypotension og respirationsdepression. Den største akutte fare er kardielle arytmier, specielt QTc-forlængelse og Torsades de Pointes. Der findes ingen specifik antidot. Behandlingen er primært symptomatisk og understøttende. Kontinuerlig EKG-monitorering er obligatorisk. Ved svære EPS kan der administreres et antikolinergikum (f.eks. biperiden i.m. eller i.v.). Hypotension behandles med væske, men undgå adrenalin, da alfa-blokaden fra haloperidol kan føre til et utilsigtet blodtryksfald (paradoks effekt).
Seponering
Brat seponering af haloperidol efter længere tids brug bør undgås. Behandlingen skal aftrappes gradvist over flere uger til måneder for at undgå akutte seponeringssymptomer (kvalme, opkastning, svedtendens, insomni) samt for at minimere risikoen for rebound psykose, agitation eller forværring af dyskinesier.
Markedsføring
| Markedsførte lægemidler – april 2026 | |
|---|---|
| Produktnavne | Haloperidol “Orifarm”, Serenase, Serenase Dekanoat |
| Lægemiddelformer | Opløsning, Oral opløsning, Tabletter |
| Styrker | 2 mg/ml, 5 mg, 5 mg/ml, 50 mg/ml, 100 mg/ml |
| Tilskudsstatus | Intet tilskud |
| Laveste pris pr. dag | 1,45 kr. pr. dag (opdateret april 2026) |
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
Skriv et svar