Skip to content

Ketamin

Ketamin er et lægemiddel der anvendes til anæstasi og analgetika.

Indikationer

Anvendes til anæstasi og analgetika.

Ketamin anvendes også til rekreativ brug (stoffer).

Dosering

Ved anæstasi vil man typisk give 0,5-1 mg/kg i.v. eller 2-4 mg/kg i.m. Herefter kan dette vedligeholdes ved halv dosis efter behov. Ved infusion vil man typisk give 0,5-3 mg/kg/time.

Som analgesi i akutte situationer vil man typisk give 0,25-0,5 mg/kg i.m. eller 0,125-0,25 mg/kg i.v. langsomt over mindst et minut.

Nedsat nyrefunktion

Skal ikke justeres ift. nyrefunktion, dog anbefales forsigtighed ved eGFR<30.

Farmakologi

Ketamin er et Cyclohexanonderivat, der er en non-kompetitiv antagonist til NDMA-recepteren. Ved at blokere NMDA-receptoren i CNS, især i thalamus og limbiske system, hæmmer ketamin glutamaterg transmission. Dette medfører en tilstand kaldet dissociativ anæstesi, hvor patienten ser ud til at være vågen, men er analgetisk, amnesisk og har katalepsi. Den dissociative anæstasi er en dissociation mellem hjerne og krop, hvilket giver en “out of body experience”.

Virker efter få minutter og har en varighed typisk på 30-60 minutter. Omdannes i leveren til en aktiv metabolit norketamin, der har omtrent 1/3 potens af ketamin. Udskilles renalt.

Bivirkninger, kontraindikationer & forsigtighed

For alle bivirkninger, kontraindikationer og forsigtighedsregler, tjek Promedicin og Produktresume. Her fremhæves nogle af dem.

Det er normalt med hallucinationer, mareridt og delir. Kan behandles med benzodiazepin.

Overdosering

Overdosering fører til forlænget anæstasi og flere bivirkninger. Kan give en alvorlig respirationsdepression, hypotension, bradykardi, kramper. Den mest karakteristiske er en dyb, langvarig dissociativ tilstand. Behandling er understøttende. Hypertension, takykardi og kramper kan behandles med benzodiazepiner.

Seponering

Kan seponeres umiddelbart, men ved langvarig brug anbefales udtrapning.

Markedsføring

I Danmark markedsføres ketamin ifa. S-ketamin som Esketamin.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Lægemiddelgruppe: Analgetika

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *