Laxoberal er en form for laksantia.
Præparatvalg
Anvendes primært som dråber der gives peroralt.
Indikationer
Indiceret til kortvarig behandling af obstipation.
Dosering
Typisk gives 10-20 dråber dagligt. Tages typisk om aftenen, for at det skal virke om morgenen.
Nedsat nyrefunktion
Laxoberal kan anvendes ved nedsat nyrefunktion uden specifik dosisjustering.
Farmakologi
Natriumpicosulfat er et stimulerende laksativ, der aktiveres af tarmbakterier til dets aktive metabolit, bis-(p-hydroxyphenyl)-pyridyl-2-methan, som stimulerer peristaltikken og reducerer vandabsorption i tyktarmen. Virkningen er lokal i tarmen.
Det har en minimal systemisk absorption og virkningstiden er 6-12 timer efter indtag.
Bivirkninger, kontraindikationer & forsigtighed
Hyppige bivirkninger er mavekramper, diarre, kvalme, opkast og oppustethed.
Undgå langvarig brug pga. risiko for tarmatoni.
| Systemorganklasse | Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
| Meget almindelige (> 10 %) | ||
| Mave-tarm-kanalen | Diarré | |
| Almindelige (1-10 %) | ||
| Mave-tarm-kanalen | Abdominalsmerter | |
| Ikke almindelige (0,1-1 %) | ||
| Mave-tarm-kanalen | Kvalme, Opkastning | |
| Ikke kendt hyppighed | ||
| Immunsystemet | Allergiske reaktioner, Angioødem | |
Overdosering
Overdosering kan medføre alvorlig diarré og dehydrering. Behandling er understøttende behandling.
Seponering
Kan seponeres umiddelbart. Langvarig brug kan føre til nedsat tarmmotilitet, hvorfor der kan være behov for anden form for laksantia.
Markedsføring
Laxoberal blev udviklet af Boehringer Ingelheim. Det forhandles også under navne som Actilax, Picolon.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
Lignende lægemidler
Andre lægemidler i samme ATC-gruppe på 4. niveau: A06AB
Changelog
Indsat bivirkningstabel.

Skriv et svar