Skip to content

Magnesium

Magnesium er kosttilskud, men anvendes også i nogle præparater som laksantia. Det anvendes desuden ved behandling af hypomagnesiæmi og hyperfosfatæmi.

Præparatvalg

Magnesium er som udgangspunkt kosttilskud, og derfor ikke et regitreret lægemiddel. Der findes dog indregistrerede lægemidler med magnesium bundet til forskellige anioner.

  • Magnesiumcarbonat (OsvaRen)
  • Magnesiumcitrat (Magnesium diasporal & protina)

De forskellige former for Magnesiumsalte har meget forskellig absorption. Som tommelfingerregel gælder følgende biotilgængelighed:

MagnesiumsaltBiotilgængelighed
Magnesiumoxid 4%
Magnesiumcarbonat 5%
Magnesiumsulfat 10%
Magnesiumorotat 15%
Magnesiumtaurat 20%
Magnesiumlaktat 25%
Magnesiumcitrat 30%
Magnesiummalat 40%
Magnesiumthreonat 75%
Magnesiumglycinat 80%

Depotformer af magnesium sikrer ofte langsom frigivelse og dermed en større optagelse, da der er begrænset optagelse af magnesium langs GI-kanalen. Større doser af magnesium der ikke optages har lakserende effekt.

Indikationer

Magnesium indgår i lægemidler og kosttilskud, der anvendes til disse indikationer:

  • Hyperfosfatæmi (fx. OsvaRen)
  • Hypomagnesiæmi (fx. Mablet, Diasporal, Protina)
  • Anticida (fx. Alminox, Balancid)
  • Laksantia (fx. Magnesia)
  • Eklampsi (fx. Magnesiumsulfat)

Dosering

Dosering er individuelt og afhænger af indikationen og det enkelte produkt.

Knuses

Hvorvidt Magnesium-præparater må knuses afhænger af det enkelte præparat. Mablet er depottabletter og må ikke knuses. Her kan man i stedet give Diasporal.

Farmakologi

Magnesium findes især i knoglerne. Hypomagnesiæmi kan føre til abnorm omsætning af kalium og calcium, og man vil hyppigt ved hypomagnesiæmi se hypokaliæmi, hypocalcæmi og hypercalcuri.

Bivirkninger, kontraindikationer & forsigtighed

For alle bivirkninger, kontraindikationer og forsigtighed, tjek det enkelte produktbeskrivelse. Her fremhæves dog nogle af dem.

For højt indtag af Magnesium kan give diarre, da det også virker som laksantia. Disse bivirkninger kan blive mere udtalte, hvis det tages på tom mave.

Overdosering

Overdosering kan føre til hypermagnesiæmi.

Seponering

Magnesiumtilskud kan seponeres uden videre.

Markedsføring

Nogle magnesiumprodukter er indregistreret som lægemidler og andre som kosttilskud.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Citerede kilder: x.com, pro.medicin.dk.
Lægemiddelgruppe: Kosttilskud

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *