Midodrin er et Sympatomimetikum der anvendes til behandling af svær ortostatisk hypotension.
Præparatvalg
Midodrin må kun gives når korrigerbare faktorer og anden behandling (Florinef) er forsøgt. Det er dyrt og der findes ikke tilskud til Midrodrin.
Indikationer
Midodrin anvendes til behandling af symptomatisk ortostatisk hypotension hos patienter, hvor non-farmakologiske tiltag (f.eks. øget væske- og saltindtag, brug af støttestrømper) er utilstrækkelige.
Dosering
Startdosis er 2,5 mg x 3 dgl. Kan øges op til 10 mg x 3 dgl. med 2,5 mg pr. dosis hver uge.
Sidste dosis skal tages mindst 4 timer før sengetid, da der ellers er risiko for natlig hypertension.
Nedsat nyrefunktion
Midodrin er kontraindiceret ved eGFR<30.
Knusning
Midodrin kan som udgangspunkt knuses og opslemmes i vand.
Farmakologi
Midodrin er et sympatomimetisk prodrug, der efter peroral administration hurtigt hydrolyseres til desglymidodrin, en selektiv alfa₁-adrenerg agonist. Det medfører vasokonstriktion i arterioler og venoler samt øget perifer modstand og dermed forhøjet systolisk og diastolisk blodtryk.
Det udskilles primært renalt.
Det er ikke dokumenteret at Midodrin giver reduceret faldhyppighed, bedre livskvalitet eller øget evne til at gennemføre almindelige daglige aktiviteter.
Bivirkninger, kontraindikationer & forsigtighed
Hyppige bivirkninger er gåsehud, kuldefornemmelse, prikkende fornemmelse, urinretention, paræstesier og hypertension.
| Systemorganklasse | Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
| Meget almindelige (> 10 %) | ||
| Nyrer og urinveje | Dysuri | |
| Hud og subkutane væv | Hudkløe i hovedbunden, Piloerektion | |
| Almindelige (1-10 %) | ||
| Mave-tarm-kanalen | Stomatitis | Dyspepsi, Kvalme |
| Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Kulderystelser | |
| Nervesystemet | Paræstesier | Hovedpine |
| Nyrer og urinveje | Urinretention | |
| Hud og subkutane væv | Hudkløe, Hududslæt, Rødme | |
| Vaskulære sygdomme | Hypertension i liggende stilling | |
| Ikke almindelige (0,1-1 %) | ||
| Hjerte | Refleksbradykardi | |
| Psykiske forstyrrelser | Excitation | Irritabilitet, Rastløshed, Søvnforstyrrelser, Søvnløshed |
| Nyrer og urinveje | Stærk vandladningstrang | |
| Sjældne (0,01-0,1 %) | ||
| Hjerte | Palpitationer, Takykardi | |
| Lever og galdeveje | Leverpåvirkning | |
| Undersøgelser | Forhøjede leverenzymer | |
| Ikke kendt hyppighed | ||
| Mave-tarm-kanalen | Abdominalsmerter | Diarré, Opkastning |
| Psykiske forstyrrelser | Angst, Konfusion | |
Overdosering
Overdosering kan give symptomer som svær hypertension, bradykardi, kuldefornemmelse, hovedpine og reflektorisk bradykardi. Alfa-blokkere kan anvendes som symptomatisk behandling til at reducere blodtryk. Der findes ingen antidot.
Seponering
Kan seponeres umiddelbart. Bør seponeres ved manglende effekt efter 4-6 uger, vedvarende forhøjet BT>180/110, urinretention og bradykardi. Blodtryk bør monitoreres efter seponering, da symptomer på ortostatisk hypotension kan vende tilbage.
Markedsføring
I Danmark markedsføres Midodrin som Hypotron og Augermid.
Historie
Midodrin blev første gang markedsført i Japan i begyndelsen af 1980’erne under handelsnavnet Gutron. Det blev godkendt i USA af FDA i 1996
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
Changelog
Indsat bivirkningstabel.

Skriv et svar