Skip to content

Naloxegol

Naloxegol er et lægemiddel der anvendes mod opioid-induceret obstipation.

Præparatvalg

Det anvendes hvis alm. laksantia ikke har haft tilstrækkelig effekt. Er alternativ til Relistor.

Indikationer

Anvendes mod opioid-induceret obstipation.

Dosering

Standarddosis er 25 mg én gang dagligt om morgenen. Ved bivirkninger eller nedsat tolerabilitet kan dosis reduceres til 12,5 mg dagligt. Tabletten bør tages på tom mave, mindst 30 minutter før første måltid. Effekt indtræder typisk inden for få timer, men kan variere individuelt.

Nedsat nyrefunktion

Ingen dosisjustering nødvendig.

Knusning

Kan knuses.

Farmakologi

Naloxegol er et PEGyleret derivat af naloxon, hvilket har effekt som perifært virkende μ-opioidreceptorantagonist. Det kan ikke krydse blodhjernebarrieren. Dette giver en minimal påvirkning af analgetisk effekt fra opioider. Virker selektivt i tarmens μ-opioidreceptorer, hvor det ophæver opioidinduceret hæmning af tarmmotilitet og sekretion. Biotilgængeligheden reduceres ved samtidig fødeindtagelse.

Bivirkninger, kontraindikationer & forsigtighed

De hyppigste bivirkninger er abdominalsmerter, diarré, kvalme, flatulens, hovedpine. Sjældent ses opioidabstinenssymptomer som svedtendens, kulderystelser, angst.

SystemorganklassePotentielt alvorlige bivirkningerOftest ikke alvorlige bivirkninger
Meget almindelige (> 10 %)
Mave-tarm-kanalenAbdominalsmerterDiarré
Almindelige (1-10 %)
Mave-tarm-kanalenFlatulens, Kvalme, Opkastning
NervesystemetHovedpine
Luftveje, thorax og mediastinumNasopharyngitis
Hud og subkutane vævØget svedtendens
Sjældne (0,01-0,1 %)
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedetOpioid-seponeringslignende symptomer
Ikke kendt hyppighed
Mave-tarm-kanalenGastro-intestinal perforation
ImmunsystemetHypersensitivitet

Overdosering

Overdosering kan medføre intens diarré, mavesmerter og i sjældne tilfælde opioidabstinens. Behandling er symptomatisk med rehydrering og seponering ved svære symptomer.

Seponering

Naloxegol kan seponeres uden nedtrapning.

Markedsføring

I Danmark markedsføres Naloxegol som Moventig.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Lignende lægemidler

Andre lægemidler i samme ATC-gruppe på 4. niveau: A06AH

Citerede kilder: pro.medicin.dk.

Changelog

Indsat bivirkningstabel.

Lægemiddelgruppe: Laksantia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *