Pramipexol er et antiparkinson middel der også anvendes ved restless legs syndrom.
Indikationer
Anvendes mod parkinsons sygdom og restless legs syndrom (RLS).
Dosering
Ved Parkinsons sygdom er startdosis typisk 0,088 mg 3 gange dgl. i 1. uge. Derefter 0,18 mg 3 gange dgl. i 2. uge. Endelig 0,36 mg 3 gange dgl. i 3. uge. Derefter kan døgndosis forøges med 0,54 mg ugentlig afhængig af terapeutisk effekt og tolerans, til maksimal døgndosis som er 3,15 mg. Under dosistitreringen hos patienter i samtidig levodopabehandling bør levodopadosis reduceres forsigtigt.
Ved RLS er startdosis 0,088 mg 1 gang dgl. 2-3 timer før sengetid. Dette kan ved behov øges hver 4.-7. dag til højst 0,54 mg.
Nedsat nyrefunktion
Pramipexol udskilles næsten uændret renalt. Dosisjustering kræves tidligt ved faldende nyrefunktio man starter ned at justere dosis ved eGFR<50. Det er kontraindiceret ved eGFR<20.
Knusning
Tabletter kan knuses, depotformuleringer kan ikke knuses.
Farmakologi
Pramipexol er en non-ergolin dopaminagonist med høj selektivitet for D2- og især D3-receptorer. Det har en god biotilgængelighed på over 90%. Halveringstiden er 8-12 timer, men op til 27 timer ved nedsat nyrefunktion. Det udskilles primært renalt i uændret form.
Bivirkninger, kontraindikationer & forsigtighed
For alle bivirkninger, kontraindikationer og forsigtighedsregler, tjek Promedicin og Produktresume. Her fremhæves nogle af dem.
Hyppige bivirkninger er kvalme, svimmelhed, somnolens, hallucinationer, søvnforstyrrelser, ortostatisk hypotention, hyperseksualitet og perifære ødemer.
Overdosering
Overdosering kan give kvalme, opkast, agitation, hallucinationer, hypotension og dyskinesi. Behandling er understøttende, der findes ingen antidot. Aktivt kul kan overvejes tidligt i forløbet. Ved hallucinationer anvendes evt. ikke-dopaminerge antipsykotika (fx quetiapin).
Seponering
Ved RLS hvor den daglige dosis ikke overstiger 0,54 mg, kan seponering foretages uden aftrapning.
Seponering bør ske gradvist ved parkinsons sygdom, for at undgå dopaminagonist-seponeringssyndrom (DAWS) samt rebound af motoriske symptomer. Typisk vil man nedtrappe over 1-2 uger.
Markedsføring
I Danmark markedsføres Pramipexol under navne som Sifrol, Glepark, Oprymea, Pramipexole.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.