Skip to content

Truvada

Truvada er et antiviralt middel mod HIV.

Indikationer

Truvada anvendes enten som del af kombinationsbehandling mod hiv-1-infektion eller som monoterapi til præ-ekspositionsprofylakse (PrEP).

Dosering

Til behandling af HIV anvendes Truvada 200/245 mg x 1 dgl.

Som PrEP anvendes ligeledes Truvada 200/245 mg x 1 dgl. eller alternativt on demand hvor der gives 400/490 mg x 1 dgl. 2-24 timer før samleje, herefter 200/245 mg dgl. 1 og 2 dage efter (2+1+1 regime).

Nedsat nyrefunktion

Truvada er nefrotoksisk og udskilles primært renalt. Der skal ske dosisjustering ved eGFR<60. Ved eGFR 30-60 overvejes at forlænge dosisinterval til 48-72 timer, men ellers bruges med forsigtighed. Ved eGFR<30 anbefales ikke PrEP, men kan anbefales til behandling under grundig overvågning af nyrefunktionen.

Knusning

Kan knuses.

Farmakologi

Truvada er et fast kombinationspræparat, der indeholder to nukleosidanaloge reverse transkriptasehæmmere: emtricitabin (FTC) og tenofovir disoproxilfumarat (TDF). De hæmmer HIV-1 reverse transkriptase efter intracellulær fosforylering til de aktive trifosfatformer. Tenofovir disoproxil er et prodrug, der omdannes til aktivt tenofovirdiphosphat. Både emtricitabin og tenofovir har lang intracellulær halveringstid, hvilket muliggør én-dagsdosering. Udskilles primært renalt.

Bivirkninger, kontraindikationer & forsigtighed

De hyppigste bivirkninger er kvalme, diarre, hovedpine, træthed.

SystemorganklassePotentielt alvorlige bivirkningerOftest ikke alvorlige bivirkninger
Meget almindelige (> 10 %)
Mave-tarm-kanalenDiarré, Kvalme, Opkastning
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedetKraftesløshed
UndersøgelserForhøjet plasma-kreatinkinase
Metabolisme og ernæringHypofosfatæmi
NervesystemetSvimmelhedHovedpine
Hud og subkutane vævHududslæt
Almindelige (1-10 %)
Blod og lymfesystemNeutropeni
Mave-tarm-kanalenAbdominalsmerterFlatulens
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedetSmerter
ImmunsystemetAllergiske reaktionerUrticaria
Infektioner og parasitære sygdommePustuløst hududslæt
UndersøgelserFald i knoglemineraltætheden, Forhøjet ALAT/ASAT, Forhøjet bilirubinForhøjet plasma-lipase og -amylase
Metabolisme og ernæringHyperglykæmi, Hypertriglyceridæmi
Psykiske forstyrrelserAbnorme drømme, Søvnløshed
Hud og subkutane vævHudkløe, Hyperpigmentering, Makulopapuløst hududslæt, Misfarvning af huden
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Blod og lymfesystemAnæmi
Mave-tarm-kanalenPancreatitis
ImmunsystemetAngioødem
UndersøgelserForhøjet kreatinin i blodet
Metabolisme og ernæringHypokaliæmi
Knogler, led, muskler og bindevævMuskelsvaghed, Rhabdomyolyse
Nyrer og urinvejeFanconis syndrom, Proksimal renal tubulopati  (herunder Faconis syndrom)Proteinuri
Sjældne (0,01-0,1 %)
Lever og galdevejeHepatitis
Metabolisme og ernæringLactatacidose
Knogler, led, muskler og bindevævMyopati, Osteomalaci
Nyrer og urinvejeKronisk nyresygdom, Nefritis, Nefrogen diabetes insipidus, Renal tubulær nekrose

Overdosering

Ved overdosering anbefales understøttende behandling. Der findes ingen antidot. Tenofovir og emtricitabin kan fjernes delvist ved hæmodialyse.

Seponering

Kan seponeres umiddelbart.

Markedsføring

Truvada blev godkendt til behandling af HIV i EU i 2005 og til PrEP i 2016. I dag findes flere generiske præparater.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Lignende lægemidler

Andre lægemidler i samme ATC-gruppe på 4. niveau: J05AR

Citerede kilder: pro.medicin.dk.

Changelog

Indsat bivirkningstabel.

Lægemiddelgruppe: Antivirale midler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *